Hvorfor skal jeg bruge imprægnering?

En god imprægnering er mere eller mindre en nødvendighed, hvis du vil undgå at blive gennemblødt. Det er det mest optimale, når du er ude i det fri og generelt opholder dig udendørs i regnfuldt eller andet vådt vejr. Formålet er at skabe en vandafvisende overflade.

Når du er flittig med imprægneringen, så opnår produkterne en længere levetid. Hvis du gør det med jævne mellemrum, sørger du for at pleje og vedligeholde dine materialer, så de forbliver pænere i længere tid. Formålet er at gøre materialet vandafvisende, da der på den måde bliver skabt en overflade, der afviser vand og skidt. En meget vigtig detalje er, at materialets åndbare funktion bliver bevaret.

Sådan imprægnerer du tekstiler, fx jakker

  • Gennem vask

    Imprægnering gennem vask er ideel til de fleste former for tekstiler. Dog er det trods alt mest oplagt til åndbare materialer. Det vigtigste er selvfølgelig, at det er tekstiler, der tåler en tur i vaskemaskinen. Metoden er nem og kræver blot, at du har en vaskemaskine. Resultatet er meget effektivt og holdbart, da imprægneringen ikke bare lægger sig som en hinde udenpå tøjet, men bliver vasket helt ind i fibrene.

    Man vasker typisk tekstilerne på normalvis men tilfører ca. 40-50 ml imprægnering pr. kg. tøj. Dette kan variere, og vi anbefaler selvfølgelig altid at følge brugsanvisningen. Som skrevet, så lægger imprægneringen sig som en slags ”hinde” helt inde i stoffet – dog vil denne ”hinde” efterhånden som tøjet bliver vasket igen og igen mister dets effekt stille og roligt. Derfor anbefaler vi at gentage processen efter ca. 4-6 vaske, alt efter hvor meget og hvor lidt tøjet bliver brugt og hvad det bliver udsat for.
     

  • Med spray

    Hvis du ønsker at sprayimprægnere på dine tekstiler, er det bedste at hænge jakken/bukserne op, så du kan bearbejde hele fladen på én gang, så du ikke misser nogle områder. Imprægneringen sætter sig som en hinde ude på tøjet og vil med tiden blive slidt/vasket af. Derfor skal du ved de første tegn på gennemtrængning af vand vaske tekstilet og tilføre et nyt lag.

    Imprægnering med spray er let, nemt og hurtigt at fordele. Den er i en flaske, som indeholder en sprayfunktion, der gør hele påføringsprocessen ganske enkel. Der findes flere forskellige typer, hvor nogle fungerer bedst til syntetiske materialer og nogle til læder. Derudover findes der også specielle typer til overtøj og fodtøj. Så vær’ opmærksom på at du får fat i den rigtige!

MEST POPULÆRE IMPRÆGNERING

 

Vandtæt imprægnering

I forlængelse af ovenstående er det relevant at nævne DWR-coating (durable water repellent). DWR-coating er en vandtæt imprægnering, som mange vandafvisende produkter kommer med fra produktionen. Det bliver dog vasket af, efter det har været udsat for kraftig regn få gange, og produkterne skal derfor genimprægneres, hvilket du blandt andet kan gøre med vores produkter fra Fabsil eller Granger’s. Det betyder altså, at en jakke aldrig er vandtæt, medmindre den enten har en god membran (åndbar) eller er lavet af gummi (ikke åndbar). Ellers vil der være brug for en vandtæt imprægnering.

Brandet Granger's, sørger for at bevare åndbarheden i tøjet. Fabsil er en anden form. Fabsil er silikonebaseret, hvilket gør det uegnet til tøj med membran (Som f.eks. GORE-TEX) eller åndbar beklædning. Silikonen vil nemlig fjerne en stor del af åndbarheden. Silikonebaseret imprægnering er dog formidabelt til f.eks. telte eller andre enheder, som man ønsker at gøre vandafvisende.

På shoppen og i showroomet har vi meget andet og forskelligt vandre og rejseudstyr, som helt sikkert kan hjælpe dig og dine vandrestøvler på jeres eventyr.