Guide til valg af vandrebukser
Man skal absolut ikke undervurdere betydningen af et par gode vandrebukser, og da ovenikøbet bestemt ikke, når det handler om et par bukser, der skal være funktionelle i et aktivt outdoor liv. Vores ben er faktisk knap så følsomme, når det kommer til ændringer i temperaturene i forhold til vores overkroppe, som er mere følsomme over for temperatursving. Derfor kan vores ben bedre holde til enten at have det lidt for varmt eller lidt for koldt. Dog skal det nævnes, at det er meget essentielt for kroppens tilstand og komfort, at benene stadig har det rart. Dette er ekstra gældende, hvis man foretager tempofyldte aktiviteter, hvor du hurtigt får varmen. Her er det vigtigt at have et par bukser, der både giver god bevægelsesfrihed og ikke mindst åndbarhed. Desuden skal vandrebukserne være omstillingsparate i forhold til vejrskifte.
Det kan være noget af en beslutning at skulle træffe, når man skal vælge den helt rette model, og man selvfølgelig gerne vil vælge det helt rette par fra starten af. Det kan let blive en jungle at finde rundt i de forskellige mærker, typer, modeller og pasforme. Hvad skal du vælge hvornår, og hvilken type passer bedst til dine personlige behov? Vi har nedenfor lavet en guide, så du kan blive meget klogere på, hvad du skal vælge, når du skal købe et par vandrebukser.
MEST POPULÆRE BUKSER
Der er nogle forskellige faktorer, som bør have betydning for dit valg af vandrebukser. Disse faktorer er:
-
Vejrbeskyttelse og regulering af temperatur
-
Pasform
-
Årstid
Vejrbeskyttelse og regulering af temperatur
De vigtigste nøgleord i forhold til denne faktor er vindbeskyttelse, vejrbeskyttelse f.eks. i forhold til regnvejr og åndbarhed. I forhold til varme, så er det let selv at have kontrol over at regulere, da man kan skifte mellem tykkelsen på sine lag under vandrebukserne. Det er vigtigt, at de beskytter mod vind og regn, da disse to vejrforhold ellers kan gøre dig både våd og kold, hvilket kan gøre, at du kommer til at fryse, og i værste tilfælde ender med at blive syg. Dernæst er det vigtigt med åndbarhed, da du ellers kan ende med at blive svedig og våd indefra kroppen, hvis du har pulsen oppe. Det er vigtigt at have et par vandrebukser, hvor åndbarheden er i top, da man ikke lige kan ændre sine bukser på samme måde, som man på overkroppen kan tage en jakke eller trøje af op på, som det nu passer.
Pasform
Den rette pasform, der både sidder behageligt og som samtidig giver en god følelse af bevægelsesfrihed er også en super vigtig faktor, når det handler om at finde det rette par. Dette er især essentielt på længere vandreture eller på ture, som kræver mobilitet.
Desuden er det en både smart og praktisk fordel at vælge et par, der er udstyret med nogle gode, robuste lommer. Mængden og typer af lommer afhænger naturligvis af behov, smag og behag.
Hvilke forskellige typer af vandrebukser findes der?
Der findes ikke ét par, som er det perfekte par i alle sammenhænge hele året rundt. Derfor handler det også om, at du tager stilling til, hvornår du skal bruge bukserne, og hvilke modeller der egner sig bedst hvornår.
Vandrebukser til sommerhalvåret
Det giver næsten sig selv, at hvis du som udgangspunkt kun skal bruge et par til sommerhalvåret eller i et lunt eller varmt klima, så er det ikke nær så vigtigt, at de er vandafvisende og vandtætte. Derimod er det mere vigtigt, at de i dette tilfælde stadig har en god åndbar funktion, og at de både er komfortable at have på og er i stand til at tørre hurtigt. De skal være rare at have på direkte på huden, da man i sommerhalvåret pga. varmen typisk ikke har noget inden under bukserne. Derfor anbefaler vi, at hvis du skal bruge dem i sommerhalvåret, så skal du gå efter et par, der både er lette og hurtigtørrende. Desuden kan det være en fordel at vælge et par, der ikke er alt for stramme, så der bedre kan komme lidt luft til huden.
Vandrebukser med zipp-off
Hvis der er en funktion, der er meget smart på lune sommerdage, så skal du vælge en model med den geniale zipp-off funktion. Disse modeller kan nemlig lynes af ved knæet, således at man hurtigt kan forvandle de lange bukser til et par shorts. Dette er især rigtig smart, hvis vejret hurtigt har tendens til at skrifte i både temperatur, vind og mellem tørt og vådt vejr.
Vandtætte bukser
Selvom du måske skal vandre i sommerhalvåret, så kan det stadig være en rigtig god ide stadig at have et vandtæt par med sig i rygsækken. Dette gælder især, hvis du er på vandretur her i norden, hvor vejret ofte er ustabilt og hurtigt kan skifte, også om sommeren. Desuden er det en god ide at have sådan et par, hvis du skal vandre rundt i bjergene, hvor vejret også hurtigt kan ændre sig.
Vandrebukser i overgangssæsonerne
Når der er tale om vandreture enten om foråret eller om efteråret er der endnu større sandsynlighed for omskifteligt vejr. Både forår og efterår kan byde på lune og vindstille vejr, men kan i den grad også byde på det stik modsatte. Her anbefales det at vælge et par, der er lidt mere vindtætte end de helt lette, der er gode om sommeren. Når det handler om at finde det rette par bukser til vandring i overgangssæsonerne, kan det anbefales at vælge et par soft shell bukser.
Du kan læse mere om Softshell her.
Vandrebukser til vinterhalvåret
Det vigtigste, når du skal bruge et par til vinterhalvåret, er at du vælger et par, der først og fremmest giver en god grad af vindbeskyttelse. Hvis der er frost og det bare blæser en lille smule, så kommer man hurtigt til at få det koldt i et par lette bukser beregnet til sommerhalvåret. Det er stadig vigtigt at have fokus på, at bukserne skal være åndbare og let forede, men at de er vindtætte er klart den vigtigste faktor, hvis du skal kunne holde varmen i vinterhalvåret. Hvis det er rigtig koldt, kan man altid sørge for at tage et par gode uldunderbukser på under.
Blev du klogere?
Vi håber, at denne guide har hjulpet dig til at blive meget klogere på, hvilke modeller du skal vælge, og hvilke elementer du skal tage stilling til, når du skal vælge det helt rette par til dine behov og kommende vandreture. Vi håber, du er blevet klar over, hvilket par du skal vælge, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os i kundeservice, hvis du har nogle spørgsmål eller har brug for yderligere rådgivning.
Vi har meget mere outdoor beklædning til både damer og herre på shoppen og i showroomet.
MEST POPULÆRE BEKLÆDNING