Opskrift på bålgryde
Der er intet så skønt, som et godt, lækkert og smagsfyldt måltid mad, som du nemt kan lave ude i det fri. Der er bestemt ingen grund til at gå på kompromis med de lækre, varme retter, bare fordi du ikke er derhjemme i køkkenet ved komfuret. Denne opskrift på bålgryde er vi helt vilde med, og den smager altså bare ekstra godt, når den er lavet ude i den friske natur. I skal bestemt ikke snydes for den, og derfor vil vi naturligvis meget gerne dele opskriften med jer nedenfor.
MEST POPULÆRE BÅLUDSTYR

OPSKRIFT
Det skal du bruge:
- 1 Svinemørbrad
- 200 gram bacon
- 4 store løg
- 1 liter fløde (madlavningsfløde er fint)
- 250 gram tomat
- 500 gram cocktailpølser
- 500 gram champignon
- 1 kg gulerødder
- Ca 500 ml Vand
- 2 Buillonterninger
- Salt og peber
Det skal du gøre:
- Bacon skæres i mindre stykker og steges af.
- Mørbrad skæres i mindre stykker og tilsættes
- Når mørbraden er brunet tilføjes hakket løg og tomat der er skåret groft.
- Når løgene er klare, tilsættes vand og bouillon og det simrer under låg i 1 time.
- Herefter tilsættes gulerødder og det simrer videre i 30 min. Vil man gerne have mere bid i gulerødderne, tilsættes de efter 1 time og 20 min.
- Efter de 30 min tilsættes champignon, cocktailpølser og fløde. Det simrer i omkring 10 min uden låg og smages til med salt og peber. Herefter klar til servering.
Serveres med ris og evt. nybagt brød. 😊
Tip:
Man kan tilsætte alverdens ting til retten og f.eks. skære ned på gulerødder og tilføje kartofler, hvis man ikke vil have ris til.
Rigtig god fornøjelse!