IP-standarder og koder
Hvad betyder det egentligt, når man kommer hjem med et produkt, der har en IP standard på f.eks. ipx4, ipx5 eller noget helt tredje? Det kan du få svar på i denne GrejPedia artikel. Artiklen giver et overblik over de mange forskellige IP standarder (også kaldt IPX eller Ingress Protection), der eksisterer.
De forskellige IP standarder
IP standarder eller IP koder er en international standard, der angiver i hvilken grad elektrisk udstyr er beskyttet. Her taler man om at kunne modstå indtrængning af faste genstande, men også væske.
IP standarder er blevet oprettet af IEC (International Electrotechnical Commision) og betegnes med IP efterfulgt af to cifre. De to cifre oplyser tilsammen om genstandens IP standard i forhold til faste genstande (støv) og flydende genstande (væske). Det første ciffer angiver faste genstande og det andet angiver de flydende genstande. Hvis der ikke findes et ciffer, erstattes denne med et X.
Herunder kan der ses et skema over, hvad de forskellige tal helt specifikt betyder i forhold til IP standarder vedrørende faste og flydende genstande.
Første Ciffer | Beskyttelse af udstyret mod faste genstande | Beskyttelse af personer mod farlige dele |
0 | Ingen beskyttelse | Ingen beskyttelse |
1 | >50 mm | Store kropsdele, for eksempel en håndflade |
2 | >12,5 mm | Finger. 12,5 mm diameter |
3 | >2,5 mm | Værktøj, 1,5 mm diameter |
4 | >1 mm | Tråd 1 mm diameter |
5 | Støvbeskyttet | Tråd 1 mm diameter |
6 |
Støvtæt |
Tråd 1 mm diameter |
Andet Ciffer | Beskyttelse af udstyret mod indtrægning af vand | Betydning |
0 | Ingen beskyttelse | ingen beskyttelse |
1 | Vertikale dråber | Vertikale dråber må ikke have skadelig virkning |
2 | Vertikale dråber ved hældning op til 15° | Vertikale dråber må ikke have skadelig virkninger, når udstyret har en hældningsvinkel op til 15° ift. vertikallinjen |
3 | Brusebad/regn | Brusebad/regn må ikke have skadelig virkninger, når udstyret har en hældningsvinkel op til 60° ift. vertikallinjen |
4 | Kraftige sprøjt fra alle sider | Kraftigt sprøjt fra alle sider må ikke have skadelig virkning (kraftigt brusebad/regn) |
5 | Spuling fra alle sider | Spuling (fra slanger/dyser) må ikke have skadelig virkning |
6 | Kraftig spuling fra alle sider | Kraftig spuling fra alle sider må ikke have skadelig virkning |
7 | Kortvarig neddykning i vand | Ingen skadelig virkning ved kortvarig neddykning i vand (15 til 100 cm i indtil 30 min.) |
8 |
Varig neddykning |
Ingen skadelig virkning ved varig neddykning i vand under betingelser specificeret i henhold til aftale mellem kunde og producent af udstyret. |
Specifikke eksempler
Det er nu blevet klart, at IP standardens første og andet ciffer fortæller noget om produktets holdbarhed i forhold til faste og flydende genstande. Der vil nu komme et par specifikke eksempler på IP standarder, hvor det er vigtigt at forstå forskellen mellem dem, når man leder efter nyt grej til sin næste udendørs aktivitet.
IPX4
Står man med et IPX4 produkt i hånden, så har man fat i en vandtæt vare, der kan holde til en ordentlig omgang regn. Skrevet på anden vis, så kan et IPX4 produkt holde til alt slags vejr. Produktet er derfor optimalt for en person, der ikke skal have produktet med sig under vand. Der findes eksempelvis mange pandelamper, høretelefoner og lanterner med koden IPX4. For mange er et IPX4 produkt særdeles optimalt til de fleste outdoor aktiviteter eller til funktionelt hverdags udstyr.
IPX5
Et IPX5 produkt er meget ens med et IPX4 produkt. Den store forskel, og en særdeles vigtig forskel for nogle, er at et IPX5 produkt kan tåle at blive skyllet med vand. Det kan eksempelvis gøres ved hjælp af en vandslange, som har et lavt tryk. Det kan et IPX4 produkt ikke holde til. Ligesom der findes mange pandelamper, høretelefoner og lanterne med IPX4 koden, så findes der også mange af disse typer af produkter med IPX5 koden. IPX5 produkter er især værdifuld for dem, som skal på en længere udendørs tur, idet der kan opstå flere situationer, hvor ens udstyr potentielt kan blive ret beskidt. I sådanne tilfælde er et IPX5 produkt ret lækkert at være indehaver af, da man hurtigere kan få rengjort sine IPX5 produkter kontra sine IPX4 produkter.
Holdbarhed
Det to ovenstående IP-koder er nogle af de mest benyttede på marked. Det skal dog understreges, at der er mange situationer, hvor det er vigtigt at forholde sig til et produkts holdbarhed i forhold til faste genstande. Skal man eksempelvis anskaffe sig en GPS, der skal kunne tåle at ligge på et spraydække under en kajaktur, så er det tit ikke nok at købe en GPS med en IPX8 kode. Her vil det oftest anbefales at anskaffe sig en GPS med en IP68 kode, da GPS’en højst sandsynligt også skal kunne holde til at havne i bunden af kajakken. Herved vil det være en fordel at GPS’en også er støvtæt, hvis man ønsker produktet skal overleve turen.
Ovenstående er blot for at understrege, at det er vigtigt at tænke sig om, når man skal have fat på grej, der kan holde til specifikke forhold. Det er f.eks. ikke så vigtigt at overveje holdbarhed i forhold til faste genstande, hvis man er på udkig efter en pandelampe. Det vil dog være relevant, hvis man er på udkig efter et udendørs ur, en stavlygte, en powerbank eller noget i denne dur. Det er nemlig produkter, som man har med sig på en helt anden og mere aktiv måde. Produkterne skal derfor muligvis kunne holde til noget mere slid.
Hos GrejFreak.dk har vi mange produkter der bruger IP standarden, atl lige fra GPS & Navigation, Ure, strøm og batteri
MEST POPULÆRE PANDELAMPER