Handelsbetingelser for erhvervskøb (B2B)

Købsbetingelserne gælder for almindelige erhvervskøb såvel som salg til forhandlere af brands, vi er agenter for. Salgs- og leveringsbetingelser gælder alle køb fra sælger, medmindre andet er skriftligt aftalt med køberen. Siden ejes og drives af:

GrejFreak ApS
CVR-nr. 31585538
Gunnar Clausens Vej 58
8260 Viby J
Tlf. 7871 4747
b2b@grejfreak.dk

Betaling
Der er mulighed for at betale med betalingskort, MobilePay samt via EAN for offentlige institutioner. Efter aftale kan der også betales via faktura. Der kan være gebyr på både kortbetaling samt betaling via faktura, når der er tale om et erhvervskøb. Der gives som udgangspunkt ikke kredit hos GrejFreak.dk, medmindre andet er aftalt mellem kunden og GrejFreak.dk.

GrejFreak.dk bevarer ejendomsretten til de leverede varer indtil fuld betaling finder sted. GrejFreak.dk forbeholder sig retten til at tilbagetage varer, hvis betaling ikke sker efter aftale.

Bestilling og priser
Der er først indgået en bindende aftale med GrejFreak.dk, når kunden har modtaget en skriftlig bekræftelse fra GrejFreak.dk.

Efter udstedelse af bekræftelse samt afsendelse af varer fra GrejFreak.dk har fundet sted, kan ordren ikke ændres eller annulleres – kun hvis dette aftales og godkendes af GrejFreak.dk. Priser fremgår af den bekræftelse, som kunden modtager fra GrejFreak.dk.

GrejFreak.dk forbeholder sig retten til at ændre priser som følge af ændrede råvarepriser, told, skatter, afgifter, fragtrater eller ændringer i valutakurser. Hvis prisændringen medfører en prisstigning på mere end 15%, kan kunden trække købet tilbage.

Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.

Der tillægges et administrationsgebyr på 150 kr. ex. moms ved ordrer under 3.000 kr. ex. moms.

Fragt & Levering
Alle ordrer sendes erhvervsmæssigt ab lager. Pakker bliver omdelt med det valgte fragtselskab, hvor priser kan variere efter vægten.

Priser på paller kan variere og er afgjort efter størrelse og vægt på den enkelte ordre.

Leveringstider er vejledende og fremgår på alle produktsider. Der kan forekomme forsinkelser på større bestillinger samt varer der skal importeres. Er andet ikke aftalt, har GrejFreak.dk ret til at levere før det anførte tidspunkt, dog skal GrejFreak.dk orientere kunden før den forventede tidligere levering.

GrejFreak.dk tilbyder, at kunden kan afhente varerne gratis efter aftale på Gunnar Clausens Vej 58, 8260 Viby J.

Er kunden ikke klar til at modtage eller afhente varerne på det aftalte tidspunkt og/eller sted, berettiges GrejFreak.dk til at opbevare kundens vare for kundens regning. Der kan desuden komme yderligere fragtgebyr grundet genlevering. Udgifter i forbindelse med forgæves levering og genlevering afholdes af kunden.

Ved modtagelse og inden brug af varen skal kunden straks gennemgå det leverede for at sikre, at der ikke forekommer mangler samt farve- og nuanceforskelle. Opdages der fejl og mangler i forbindelse med gennemgangen, skal kunden straks og senest syv dage fra modtagelse meddele dette skriftligt til GrejFreak.dk. Meddeles fejl og mangler ikke skriftligt til GrejFreak.dk indenfor dette tidsrum af kunden, så er disse mangler ikke længere gældende.

GrejFreak.dk har retten til selv at afgøre samt vurdere, hvordan fejl og mangler afhjælpes. Vi forbeholder os retten til at reparerer, hvis vi finder denne løsning hensigtsmæssigt. Såfremt Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og Kunden ikke reklamerer som anført, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende. Forandring af eller indgreb i det solgte Produkt uden Sælgers skriftlige samtykke fritager Sælger for enhver forpligtelse.

GrejFreak.dk forholder sig retten til at annullere ordrer samt standse levering med omgående virkning såfremt:

•    Hvis forudgående fakturaer ikke er blevet betalt før forfaldstidspunkt er overskredet
•    Hvis der mangler oplysninger for at kunne levere ordren
•    Hvis kunden er insolvent
•    Hvis prisen åbenbart er angivet forkert (fejlskrift)

Reklamationsret
Når du handler som erhvervsdrivende eller offentlig institution, har du hos os en reklamationsfrist på 6 mdr., og såfremt du ønsker at udnytte denne, skal du skriftligt reklamere til GrejFreak.dk.

•    Denne skriftlige reklamation skal ske straks efter, at Kunden er bekendt med fejlen, men senest inden seks måneder efter levering.
•    Kunden er forpligtet til at undersøge varen, inden kunden kvitterer for modtagelse.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret eller ombyttet, afhængig af den konkrete situation. Du kan ikke hæve handlen.

Har Kunden ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for Sælger, kan Kunden ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret, påtager Sælger sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt, solgte Produkt i et tidsrum af 6 måneder, dog således at Sælgers mangelsansvar ikke for nogen del af det solgte Produkt kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

Ved erhvervskøb skal du som kunde selv betale for fragten til vores adresse. Vi modtager alene solgte Produkter retur efter forudgående konkret og skriftlig aftale. Al aftalt returnering af Produkter er på Kundens risiko og regning.

Varen sendes til:

GrejFreak ApS
Gunnar Clausens Vej 58
8260 Viby J

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

I de tilfælde, hvor Kunden er berettiget til at ophæve Aftalen, eller såfremt det solgte, returneres til os med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til os i original emballage og for Kundens regning og risiko. I det omfang vi påføres forsendelsesomkostninger m.v., er vi berettiget til at kræve disse refunderet af Kunden og modregne disse omkostninger i Kundens eventuelle krav mod os. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er Kunden forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos os.

Ansvar
GrejFreak.dk tager forbehold for forsinkelser og fraskriver sig ethvert ansvar for erstatningsansvar i denne forbindelse. Vi tager forbehold for leveringstider, der er vejledende, og da større bestillinger evt. vil skulle bestilles hjem fra for eksempel USA, kan der forekomme forsinkelser i nogle tilfælde.

Køber skal holde GrejFreak.dk skadesløs i den udstrækning, sælgeren pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som sælgeren ikke er ansvarlig overfor køberen. I intet tilfælde er sælgeren ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. Et erstatningskrav overfor os kan ikke overstige fakturabeløbet for de solgte Produkter og begrænses i øvrigt til skader, som ved indgåelse af Aftalen typisk kan forudses, og hvor vi har handlet groft uagtsomt.

Sælger er ansvarlig for produktansvar som nævnt i gældende lovgivning, men ikke intet udover dette.

I ingen tilfælde kan GrejFreak.dk som sælger gøres ansvarlige for et indirekte tab eller skade, som der er skabt på baggrund af et krav fra tredje part, som kunden har indgået en aftale eller en forpligtelse overfor. Dette gælder også, om denne tredje part har rejst et erstatningskrav eller lignende, da dette er uvedkommende for GrejFreak.dk som sælger.

Såfremt der pålægger sælger et erstatningsansvar, vil dette altid beløbsmæssigt være afgrænset til ordrens pålydende værdi. Dette gælder uanset om der er tale om simpel eller grov uagtsomhed fra sælgers side.

Force majeure
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for vores kontrol, eller hvor forpligtelsen grundet uforudsete eller udefrakommende begivenheder er blevet usædvanligt byrdefulde for os at opfylde - og som må anskues som force majeure eller hardship - vil vores forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for suspenderingen vil være så længe den akutte situation varer.  Eksempler omfattet af force majeure og hardship er naturkatastrofer, brand, krig, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, pandemier, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, myndighedspåbud, sygdomsudbrud, sundhedskriser, epidemier, pandemier, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor vi ikke kan holdes ansvarlig.

I tilfælde, hvor forhold betegnes som force majeure, kan der ikke gøres krav overfor GrejFreak.dk som sælger – herunder ved forsinkelser. Samtidig kan der heller ikke gøres krav overfor køber som part i handlen, hvis der er tale om force majeure.

Hvis force majeure eller corona-relaterede restriktioner indtræder og varer mere end 60 dage, har begge parter ret til at træde tilbage fra aftalen. Der skal dog naturligvis stadig betales for allerede leverede varer.

Fortrolighed
Der kan i forbindelse med erhvervskøb blive delt priser og anden information, som er fortrolig mellem parterne (sælger og køber, herunder underleverandører). Parterne er indforståede med dette, samt at det også gælder for underleverandører. En overtrædelse kan sanktioneres med bod.

Klager
Hvis du ønsker at klage over dit erhvervskøb, skal du kontakte B2B@Grejfreak.dk. Enhver uoverensstemmelse mellem Sælger og Kunden skal afgøres efter dansk ret og skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten, subsidiært vil værneting være retten i Aarhus.

Senest opdateret den 30. marts 2021