OPNÅ FRI FRAGT:

Du mangler 799 kr.
for at opnå fri fragt*
Din indkøbskurv er tom
Bestseller produkter
Actionkamera
loader-img
Filter
Filter

{{amount}} {{::text.ALL_PRODUCT_TEXT}} / {{maxPage}} {{::text.PAGES}}

{{amount}} {{::text.ALL_PRODUCT_TEXT}} / {{maxPage}} {{::text.PAGES}}

loader-img

Actionkamera

Os hos GrejFreak.dk er helt sikre på, at du måske også husker dengang, hvor man ikke kunne genopleve sine eventyr gennem billeder eller videoer, når man havde været afsted. Man havde kun minderne, som man kunne fortælle videre om, men det er bare ikke helt det samme som at kunne gense dem, når man vil. I dag er et action kamera den perfekte løsning til dette formål, hvor du får mulighed for at fange de bedste oplevelser på den fedeste og mest realistiske måde. Kameraerne er særligt egnede til militært brug, sport og outdoor aktiviteter, men det står dig selvfølgelig fuldstændig frit for, hvad du vil bruge dit kamera til. De er ofte lavet af et robust ydre, som ikke lader sig tage skade, hvis der skulle opstå en uheldig situation på dit eventyr – de er lavet til at kunne modstå slag og spark. Så du må endelig ikke tøve med at bruge det godt og grundigt, for det er helt klart en mindeværdig måde at se tilbage på. Derudover er de fleste også med meget få indstillingsmuligheder i forhold til andre kameraer, hvilket gør det nemmere og mere brugervenligt til formålet. Sikre dig, at det sidder godt fast, tænd for det og smut afsted!

Action kamera – hvad er det?

Hvis du ikke før har været bekendt med et action kamera, så læs med her. Det er et digitalt kamera, som så mange andre, men det er særlig egnet til eventyr og action i lange baner. De er typisk små og kvadratiske, hvilket gør dem utroligt nemme at have med i forhold til et stort og tungt spejlreflekskamera. De er kendetegnet ved et robust ydre, som skal beskytte dit kamera mod slag, vind og vejr, mudder, hård frost, og så holder de endda til at komme under vand, hvis du vil have nogle fede shots fra en dykker tur. Mange af dem er udstyret med et vidvinkelobjektiv, som giver dig et fantastisk overblik i høj opløsning i både dine videoer såvel som på dine billeder. Ydermere har de tit og ofte mulighed for fastsættelse på din hjelm eller på dit styr til din mountainbike tur, på din bil og meget mere, så der er rig mulighed for at få nogle fede minder med hjem.

Hvad kan jeg bruge det til?

Og hvad kan du så bruge det til, spørger du? Du kan bruge et action kamera til mange forskellige formål, og du bestemmer helt selv, hvad du vil bruge dit til. Rigtig mange bruger dem til at forevige deres mange eventyr, da de kan fange mange specielle øjeblikke, som andre kameraer ikke kan. På grund af dets lille størrelse, er det ufattelig nemt at have med i tasken og hive frem, når det skal bruges. Andre kameraer er tit alt for tunge at have med rundt, og derfor dropper man det ofte. Ens mobil vil automatisk være det, man tyer til, da man jo alligevel altid har den på sig, dog er mobilen alt for skrøbelig at bruge til formålet. Vi anbefaler, at du investerer i et action kamera, der kan afdække dine behov til dine eventyr, så du kan nyde oplevelsen i nuet. Efterfølgende kan du nemt gennemse de fede øjeblikke igen og igen samt vise dem stolt frem til familie og venner. Ydermere synes vi også, at det er vigtigt, at du holder godt øje med følgende, når du skal købe et nyt. Først og fremmest er det vigtigt, at kameraet har en god kvalitet på video, da det oftest er dét, man bruger det til, men det skal selvfølgelig også passe til dit behov. Dernæst er det vigtigt, at du overvejer, hvilke muligheder for tilslutning, du har behov for, da mange action kameraer ikke er udstyret med en lille skærm, men du kan derimod nemt overføre trådløst til din smartphone. Sidst men ikke mindst bør du overveje, hvilken form for montering og tilbehør, du har behov for. Mange kameraer monteres nemt på kroppen og cykelstyret, men det er ikke sikkert, at alle monteringer passer til de forskellige kameraer.

Køb action kamera online hos GrejFreak.dk

Hos GrejFreak.dk finder du selvfølgelig også action kameraer, hvoriblandt du kan finde mærker som National Geographic og MOHOC, der begge er kameraer i høj kvalitet. National Geographic action kamera kan bruges til mange forskellige formål og former for aktiviteter, og du kan indfange dine oplevelser i Full HD videokvalitet med en 140-graders vidvinkel linse, der giver dig et super overblik. Kameraet er udstyret med et lille display, hvor du kan følge med i, hvad der bliver optaget, imens du er i gang med at opleve. Der er rig mulighed for at montere det forskellige steder alt efter behov, og der medfører et stødsikkert kamerahus, som også er vandtæt, der beskytter dit kamera mod slag. MOHOC hjelmkamera er udviklet til professionelle soldater, da det holder til selv den hårdeste militære operation. Pasformen, holdbarhed og brugergrænsefladen sikrer kameraet mod at ramme ind i for eksempel dørkarme eller sætte sig fast i kabler under missioner. Det monteres og afmonteres nemt ved hjælp af velcro på din hjelm. Vi håber, du fik lidt interesse for action kameraer, og hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til det tekniske, er du altid velkommen i vores showroom i Viby J eller kontakte os via mail eller telefon. Ellers kan du købe vores produkter online på vores webshop, hvor du kan opnå fri fragt ved køb over 799 kr. og dag-til-dag-levering på alle vores lagervarer. Ydermere kan du med fordel følge os på vores sociale medier samt tilmelde dig vores kundeklub, så går du ikke glip af fede tilbud eller gode nyheder.

Grejfreak.dk har 5 stjernet hos Trustpilot
TILBAGE TIL TOPPEN