Prepper grej

Gode råd og udstyr, du bør have i hjemmet i tilfælde af en krise eller hvis der kommer krig tæt på Danmark.

Hvad skal man gøre HVIS der nu skulle ske noget? Hvis stikkontakterne ikke virker og tv’et ikke tænder. Radiatoren bliver kold og gulvvarmen forsvinder. Køleskabet slukker og ovnen virker ikke. Hvad skal du gøre i tilfælde af naturkatastrofer, krig, pandemier eller omfattende angreb på infrastruktur?

Hvad sker der? 
I Kølvandet på COVID-19 pandemien påbegyndte Rusland en invasion af Ukraine, og der var pludselig krig i Europa igen. Dette har medført at NATO-lande har oprustet og som man har læst i medierne, gør NATO klar til en potentiel væbnet konflikt. Flere af de europæiske lande har for alvor sat skub på forsvarsbudgetterne de seneste år efter krigen i Ukraine. I Danmark ses der en oprustning i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.  
Verdenssituationen har set en stigende ubalance og dette har haft en effekt på både Danmark men også vores nabolande.

I starten af 2024 fortalte Sveriges civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin, at det ikke er utænkeligt, at Sverige kan ende i krig. Han beder alle om at reflektere på individniveau med henblik på at få styr på sit nødberedskab. Hvis det sker her, er jeg så klar og hvad skal jeg gøre? Det påpeges dog også at man ikke skal male fanden på væggen. Gør dig klar – og mist ikke håbet. Det skal dog påpeges at Forsvarets Efterretningstjeneste vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark.

Man skal bevare håbet, men stadig være forberedt på en evt. krise. Tilbage i maj 2023 afværgede den danske energisektor et historisk stort cyberangreb på 22 forsyningsselskaber. Hvis angrebet var lykkedes, kunne det have ramt vand- og varmeforsyning til over 100.000 danskere.

Udover dette var der også Nord Stream angrebet i september 2022, der ligger lige udenfor Bornholm. Forsøg på at svække energi og forudsagde panik foregår nu tæt på Danmark så det er vigtigt at være forberedt, i tilfælde af at disse angreb skaber omfattende skade og svækker vores samfund som vi kender det. Dette er noget som Preppers har gjort i årtier.

En prepper(eller en survivalist) er en person, der er dedikeret til at forberede sig på potentielle nødsituationer, kriser eller katastrofer. En prepper træffer foranstaltninger for at sikre, at de og deres familie er i stand til at klare sig selvstændigt og overleve i tilfælde af strømafbrydelser, naturkatastrofer, økonomiske kriser, sociale uroligheder eller andre uventede begivenheder.

Preppere fokuserer typisk på at opbygge forsyninger af mad, vand, medicinsk udstyr, redskaber og andre fornødenheder, der kan være nødvendige for at overleve i en nødsituation. De kan også investere i færdigheder som førstehjælp, madlavning over åben ild, nødbygning af ly, selvforsvar og selvberedskabsteknikker.

Historien bag prepping kan spores tilbage til en række faktorer gennem historien. Under den kolde krig var der bekymring for atomkrig, hvilket førte til civilforsvarsforanstaltninger. Hyppige naturkatastrofer har også øget interessen for prepping ved at vise, hvor sårbare samfund kan være. Økonomiske kriser har ligeledes fået folk til at tænke mere over deres egen beredskabsplanlægning. Mediepåvirkning fra film, bøger og sociale medier har desuden populariseret prepping.

Har du styr på dit nødberedskab og beredskabsudstyr?

I Danmark har beredskabsforbundet en anbefaling der lyder på, at du skal kunne klare dig selv i tre døgn. Herunder at vand er noget af det vigtigste af have på lager.

Så hvad nu hvis der pludselig opstår en nødsituation, hvor dankortet og vandhanen ikke virker? Strømforsyningen og internettet fungerer ikke og du har intet signal. Hvad indeholder et godt nødberedskab i tilfælde af krise og infrastrukturen svigter?

Læs her en artikel om, hvad førstehjælpskassen skal indeholde.

Du kan i princippet opbevare vand i flere år, hvis vandet står rent og ikke er fyldt med bakterier. Derudover skal det opbevares i en lukket beholder som ikke afgiver stoffer. Det skal opbevares ved en stabil temperatur og smagen af vandet kan variere. Dette betyder ikke nødvendigvis, at det er farligt eller sundhedsskadeligt. Flaskevand og regnvand er som udgangspunkt rene vandressourcer. En metode nogen bruger er at fylde store dunke med postevand, stille dem et mørkt og køligt sted og så skifte vandet en gang hver halve år. På denne måde er risikoen for kontamineret vand minimal. Derudover kan vandrensning tabletter bruges, hvis vandet er fra en tvivlsom kilde. Ellers kan man også benytte sig af vandrensningsfiltre som fjerne bakterier og parasitter. så man er sikker på at få rent drikke vand.

Vigtige telefonnumre og hjemmesider I tilfælde af krise eller katastrofe 
• Ring 1-1-2 – Ved akut brug for ambulance, politi, brandvæsen eller miljøberedskab 
• Ring 1-1-4 – Ved henvendelse til politiet, som ikke er akut 
• Ring 82 12 12 12 – Ved mistanke om forgiftning 
• Beredskabsstyrelsens hjemmeside  
• Beredskabsforbundets hjemmeside  
• ODIN – Indberetningssystem der giver overblik over de seneste 1-1-2 opkald til redningsberedskabet