Veteranrabat hos GrejFreak.dk

Veteraner er en stor del af GrejFreak.dks DNA og vi ønsker at anerkende danske veteraner så meget som muligt. Det gør vi blandt andet med vores 10% veteranrabat, som vi tilbyder til alle danske veteraner ved fremvisning af veterankortet.

Hvordan får jeg veteranrabat hos GrejFreak.dk?

Det skal være nemt at få veteranrabat hos GrejFreak.dk.  Det eneste du skal gøre for at få veteranrabat, er at vise dit veterankort, når du handler hos os. Handler du i vores showroom på Gunnar Clausens Vej 58, 8260 Viby J, skal du bare vise dit veterankort til en medarbejder. Handler du online, skal du i kommentarfeltet skrive "veterankort" og sende et billede af dit veterankort til vores kundeservice på info@grejfreak.dk efter du har lagt en ordre. Veteranrabatten gælder på hele sortimentet med få undtagelser:

  • Rabatten gælder ikke på Elektronik, våbenskabe, ure og Garmin produkter.
  • Rabatten gælder ikke på varer som i forvejen er nedsat 
  • Rabatten kan ikke kombineres med andre rabataftaler eller rabatkoder.

Veteraner hos GrejFreak.dk

Da vi tilbage i 2008 startede GrejFreak.dk, var det med militærshoppen. Vi ville dække professionelle soldaters behov for den nyeste og bedste udrudning i markedet. Professionelle soldater efterspurgte nemlig ekstra udrustning udover det, de fik udleveret i Forsvaret. Vi oplevede blandt andet efterspørgsel på produkter fra producenter, der endnu ikke var introduceret på det danske marked. Vores store viden og indgående kendskab til militæret kom især af, at den ene medejer, Kristian Juel Rasmussen, var udsendt, da vi stiftede GrejFreak.dk. Lær mere om det herunder. 

Kristian - Medejer af GrejFreak.dk

Den ene af GrejFreak.dks stiftere, Kristian, er som beskrevet ovenfor selv veteran. Kristian er tidligere Overkonstabel ved Jydske Dragonregiment og har været udstationeret i Kosovo på hold 17 og i Afghanistan på hold 7. Den militære baggrund er derfor en stor del af vores historie og værdisæt. Men Kristian er ikke den eneste veteran på holdet. 

Her får du lige et par billeder fra da Kristian var udsendt:

 

Kristian Veteran 1 Kristian Veteran 2 Kristian Veteran 3

Anerkendelse med vores veteranrabat

Uanset hvilken rolle man har haft, fortjener alle veteraner at blive anerkendt for det arbejde, de har udført for Danmark. Vi håber, at vores 10% veteranrabat kan være med til at vise, at vi anerkender alle veteraner og deres historier.