Indlæg på GrejPedia - Anmeldelse af Tactical Foodpack - GrejFreak.dk

Anmeldelse af Tactical Foodpack

Udgivet:

|

Opdateret:

|

Læsetid: 6 min

Hej alle naturelskere! Vi hedder Anthon og Alberte, og de seneste tre uger har vi boet på toppen af et fjeld i Norge, hvor vi har fisket, været på vandreture, kløvet brænde og nydt den spektakulære norske natur. Her havde vi fornøjelsen af at teste måltiderne fra Tactical FoodPack. 


Hvad er Tactical FoodPack?

Tactical FoodPack er grundlagt i Estland af en tidligere specialstyrkesoldat med formålet at udvikle lækkert, næringsrigt, frysetørret mad til taktiske enheder og udendørsentusiaster. Produkterne er designet til at være lette og nemme at have med sig på tur, til at give al den næring, det fysiske arbejde kræver, og til at have en lang holdbarhed. Måltiderne fra Tactical FoodPack kan købes enkeltvis, men det er også muligt at købe de såkaldte WeekPacks, som indeholder 21 måltider og dermed nok mad til at mætte én person i én uge. 


Tactical Foodpack med på tur

På ture, der byder på lange vandreruter, udfordrende kuperet terræn og mange timer udendørs i ukendte områder, er mad og drikke helt essentielt. Ofte bliver både smag og ingredienser nedprioriteret på udendørsture, fordi maden blot skal kunne give energi og være nem at tilberede - men det har Tactical FoodPack lavet om på. Her er måltiderne lavet udelukkende af naturlige ingredienser og er proppet til randen med smag, teksturer og stor diversitet retterne imellem. Der findes næsten ikke noget bedre end smagen af et hjemmelavet måltid, når du er langt fra alt det, der føles hjemligt. 

Selvom smagen og ingredienserne er opprioriteret i Tactical FoodPacks måltider, er det praktiske element ikke blevet nedprioriteret. Det eneste du skal bruge til at tilberede måltidet er varmt vand, som tilsættes direkte i måltidsposen og tilbereder maden i løbet af få minutter. Vandet kan varmes over bål, i trangia eller medtages i en termokande - og så kan vandet faktisk også opvarmes direkte i posen over svag varme. 

I løbet af de tre uger i Norge var vi både på dagslange vandreture, længere teltture i nationalparker og tilbage i vores hytte på fjeldet, og måltiderne fra Tactical FoodPack fungerede til enhver situation. På dagsturene var det nemt at medbringe en termokande med kogt vand hjemmefra til nemt og hurtigt at sidde med et færdigt og lækkert måltid i hænderne, når sulten meldte sig. På de længere ture medbragte vi trangiasæt og en lille gasflaske til at opvarme vandet, og derhjemme i hytten kunne vandet nemt opvarmes over bålet eller i en gryde på kaminen. I alle situationer faldt de smagfulde måltider i yderst god jord og fungerede både som næring, varme og lagde en stabil bund i maven. Især på de længere vandreture var det lune måltid helt essentielt for at få sparket energien i vejret og få varmen til at brede sig ud i kroppen. Måltiderne endte endda med at være en form for gevinst for os på de lange ruter - et lækkert måltid som man kunne se frem til efter at have optjent nogle kilometer i benene. Måltiderne var en præmie, som vi kunne se frem til at nyde på en smuk lokation: “Når vi når ned til søen igen, så slår vi lejr, og så skal vi have spaghetti bolognese.” Et lunt, hjemmelavet måltid til en træt og småkold krop er svært at overgå. 


Maden fra Tactical FoodPack er til at stole på, hvilket er lige det, man har brug for på en somme tider uforudsigelig vandretur, som både kan byde på længere distancer end først beregnet, omskifteligt vejr og hurtigt faldende blodsukker som følge af fysisk overbelastning. Her er det altafgørende at have ro i maven over, at et solidt, varmt og smagfuldt måltid ligger og venter på en i tasken.

Eftersom måltiderne er frysetørrede fylder de ekstremt lidt, hvilket gør det nemt at have dem med på farten. Måltidet smager ekstra godt, når det ‘dukker op ud af ingenting’, og det er næsten ikke til at forstå, at man før havde en let turtaske på ryggen og et par minutter efter sidder og nyder en varm gryderet. 


WeekPack Alpha 

På vores tur testede vi to forskellige WeekPacks fra Tactical FoodPack: WeekPack Alpha og WeekPack SOS. Begge WeekPacks kommer i en kasse med hank, som indeholder 21 frysetørrede måltider.

Weekpack Alpha er er den klassiske pakke, som garanterer dig en sammensætning af forskellige retter til at dække dine behov for varieret og smagfuld kost i en uge. Når man har smagt alle måltiderne, begynder man så småt at få favoritter og organisere måltiderne efter forskellige tidspunkter på dagen: Spicy Noodle Soup til en stormfuld frokost, varm Bolognese efter en fysisk hård vandretur og somme tider en lækker Rice Pudding til deling til dessert. Over tid begyndte vi også at spice maden op, så variationerne blev endnu større; for eksempel spiste vi naan-brød til vores Curry Chicken Rice og kom en klat Nutella på vores morgen-havregrød. Vi mixede endda nogle af retterne sammen, så der opstod nye lækre smagsvarianter, vi kunne dele imellem os, for eksempel Mashed Potatoes med Meat Soup på siden. Mums!

WeekPack Alpha er en komplet pakke til dig, der har brug for en solid måltidskasse, som du kan regne med, og som kan følge dig på din tur. Vi nød de smagfulde retter, fik energi af dens næring og varme fra den hjemlige følelse, den medbragte. WeekPacken giver en ro at have med på tur, fordi man med den kan være sikker på ikke bare at overleve men også at nyde de lækre måltider, den indeholder. 


WeekPack Tango

Weekpack Tango fra Tactical Foodpack er en komplet og gennemtænkt måltidsløsning til dig, der har brug for pålidelig forplejning over længere tid. Pakken indeholder i alt 21 forskellige måltider, som tilsammen dækker én persons energibehov i op til en uge med et samlet energiindhold på 10.341 kcal. Alle retter er fremstillet af 100 % naturlige ingredienser og indeholder hverken konserveringsmidler, tilsætningsstoffer eller GMO, hvilket gør pakken velegnet til både outdoorbrug, beredskab og længere ophold væk fra almindelige forsyningsmuligheder. Måltiderne har en lang holdbarhed på op til 8 år fra produktionsdato, hvilket gør dem ideelle til langtidsopbevaring.

Tactical Foodpack er udviklet med fokus på enkel og fleksibel tilberedning. Måltiderne kan tilberedes direkte i posen ved blot at tilsætte den angivne mængde kogende vand. Hvis det ikke er muligt at koge vand, kan maden også tilberedes med koldt vand og opvarmes direkte i posen, da bunden er varmebestandig. Posen kan placeres over en lille flamme, for eksempel fra en spritbrænder, et fyrfadslys eller et mindre bål. Vandet bringes i kog, der røres rundt, og retten får lov at trække den angivne tid. Det er vigtigt, at flammen kun rammer bunden af posen, da siderne ikke er beregnet til direkte varme, og gasbrændere bør undgås, da de afgiver for kraftig varme.

Alle måltider leveres samlet i en robust plastikspand, som gør opbevaring enkel og overskuelig. Samtidig giver spanden mulighed for nemt at tage enkelte måltider med på tur, hvis du ikke har behov for hele ugens forplejning på én gang. Indholdet byder på god variation med både morgenmad og varme hovedretter, herunder chokolademüsli med kirsebær, pasta med kylling eller laks, bibimbap med oksekød, bygotto med rødbede og burgundy stew med oksekød. Den samlede vægt på pakken er 2.200 gram, hvilket gør den nem at håndtere i forhold til mængden af energi og måltider, den indeholder.

Weekpack Tango er dermed en alsidig og driftssikker løsning for alle, der har brug for nærende, velsmagende og langtidsholdbar mad under krævende forhold.

Hvad er Tactical Foodpack?

Tactical Foodpack er frysetørrede måltider udviklet til brug under krævende forhold. Produkterne er designet til outdoor, militær, beredskab og friluftsliv, hvor lav vægt, lang holdbarhed og nem tilberedning er afgørende

Hvad adskiller Tactical Foodpack fra almindelig frysetørret mad?

Tactical Foodpack adskiller sig ved at bruge 100 % naturlige ingredienser uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og GMO. Derudover har produkterne fokus på smag, næringsindhold og realistiske portionsstørrelser.

Er Tactical Foodpack egnet til outdoorbrug?

Ja. Tactical Foodpack er særligt velegnet til outdooraktiviteter som vandring, camping, jagt og ekspeditioner, da maden er let, kompakt og nem at tilberede direkte i posen.

Hvor lang holdbarhed har Tactical Foodpack?

Tactical Foodpack har lang holdbarhed, typisk op til 8 år fra produktionsdato, hvilket gør produkterne velegnede til langtidsopbevaring og beredskab.

Er Tactical Foodpack egnet til beredskab og prepping?

Ja. Kombinationen af lang holdbarhed, høj energitæthed og nem tilberedning gør Tactical Foodpack særdeles velegnet til beredskab, nødforsyning og prepping