
Prepping - Den ultimative guide til hjemmeberedskab
|
|
Læsetid: 19 min
|
|
Læsetid: 19 min
INDHOLDSFORTEGNELSE
Prepping er ikke længere noget, der kun forbindes med amerikanske tv-programmer og ekstreme scenarier. I Danmark begynder flere og flere at tage prepping alvorligt – både fordi vores samfund er sårbart over for strømnedbrud, cyberangreb, forsyningsproblemer og naturkatastrofer, men også fordi det ganske enkelt giver tryghed at være forberedt.
Denne prepping guide er skrevet til dig, der vil have en komplet introduktion til emnet, og samtidig få konkrete råd til, hvordan du kan komme i gang.
Vi vil gennemgå alt fra de officielle anbefalinger til, hvordan du selv kan sammensætte dit nødberedskab, hvilket prepping udstyr du bør have, og hvilke strategier der hjælper dig med at blive mere robust i hverdagen. Guiden er baseret på blandt andet anbefalinger fra Styrelsen for Samfundssikkerhed samt vores egne erfaringer indenfor feltet.
Prepping handler i sin kerne om at være forberedt på uforudsete situationer. Det kan være alt fra kortvarige strømnedbrud til længerevarende kriser, hvor du ikke kan få adgang til supermarkeder, vand eller el. At være prepper betyder ikke nødvendigvis, at du forventer det værste – men at du er klar, hvis noget uventet skulle ske.
Prepping handler i sin kerne om at være forberede på uforudsete situationer
Mange forbinder preppers med ekstreme bunkere fyldt med våben og dåsemad. I virkeligheden handler det i langt højere grad om sund fornuft og selvstændighed. Prepping er en praktisk tilgang til krisehåndtering, hvor man sørger for at have det nødvendige udstyr, mad og en plan, så man kan klare sig selv og sin familie i en periode uden støtte fra myndighederne.
Selvom vi bor i et stabilt og trygt land, er vi ikke immune over for kriser. Tørke, oversvømmelser, pandemier, strømafbrydelser og geopolitisk uro kan alle have stor indvirkning på vores hverdag. Netop derfor anbefaler de danske myndigheder, at alle familier har et grundlæggende nødberedskab. Det kan du læse endnu mere om hos Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Hvis du er ny til prepping, er det vigtigt at starte simpelt. Du behøver ikke investere i alt på én gang – begynd med de basale ting: mad, vand, lys og varme. Overvej hvilke situationer, der realistisk kan ramme dig og din familie, og byg dit beredskab op ud fra det.
En god start er at udarbejde en simpel plan:
Som enkeltperson kan du ofte nøjes med et mindre beredskab, men familier bør planlægge ekstra grundigt. Børn har brug for særlig omsorg, og det kræver ekstra ressourcer i forhold til mad, tøj og varme. Det kan være en god idé at have et par ekstra soveposer liggende, så alle kan holde varmen, hvis varmen forsvinder.
I Danmark er det Styrelsen for Samfundssikkerhed, som står for de officielle anbefalinger til privatpersoners nødberedskab. De understreger, at selvom samfundet generelt er robust, kan en krisesituation hurtigt opstå, hvor myndighederne ikke straks kan hjælpe alle borgere. Derfor er det vigtigt, at du selv kan klare dig i mindst tre døgn uden ekstern hjælp.
De danske myndigheder anbefaler, at alle husstande har et grundlæggende lager og en plan. Planen skal gerne indeholde muligheden for at kunne klare sig selv i tre døgn. Det betyder blandt andet:
Som tommelfingerregel bør du som nævnt minimum kunne klare dig i tre døgn, men mange preppers vælger at udvide deres beredskab til 7-14 dage. Det afhænger af, hvor selvforsynende du ønsker at være, og hvor langt du bor fra hjælp eller alternative ressourcer.
Et praktisk tip er at investere i en komplet beredskabspakke, som giver dig en samlet løsning på én gang. På den måde behøver du ikke selv sammensætte alt, men kan være sikker på, at du har de mest nødvendige elementer på plads. Disse pakker inkluderer typisk vandrensning, mad, energi og førstehjælp i en velafbalanceret kombination.
Det er også vigtigt at huske varme. Danmark kan være koldt i vintermånederne, og hvis varmen ryger, kan en god sovepose gøre forskellen mellem komfort og en træls periode.
For at opbygge et solidt nødberedskab skal du have styr på de grundlæggende områder: mad, vand, energi, lys, kommunikation, sikkerhed og komfort. Her gennemgår vi det mest nødvendige udstyr, som dækker de essentielle behov.
Frysetørret mad og/eller feltrationer er ideelle til prepping, fordi de er lette, holdbare og nemme at tilberede. De kræver ofte kun kogende vand og giver dig et næringsrigt måltid. Flere er endog produceret på en måde, så man blot skal bruge en varmepose til at varme måltidet op i.
Mange preppers anbefaler at have minimum 9 måltider pr. person, som dækker tre dages behov.
Uden adgang til el eller gasnettet kan du ikke lave mad. En transportabel gasbrænder giver dig mulighed for at koge vand og tilberede frysetørret mad. Husk at have ekstra gasdåser på lager.
Vand er en af de vigtigste ressourcer, men også den mest sårbare. Hvis vandforsyningen afbrydes, er det afgørende at kunne rense drikkevand. Her er vandrensningsfiltre og rensetabletter uundværlige. Med disse kan du gøre vand fra søer eller åer sikkert at drikke.
I en krisesituation er strøm ofte det første, der forsvinder. En eller flere powerbanks kan sikre, at du stadig kan oplade mobiltelefon eller små apparater. Vælg gerne modeller med høj kapacitet, så du er dækket i flere dage.
En solcelleoplader giver dig en vedvarende energikilde, hvis strømmen er væk i længere tid. Kombineret med powerbanks kan du holde liv i dine vigtigste enheder i uger.
Der finde også powerbanks med indbyggede solcellepaneler, som gør det muligt at lade din powerbank op uden brug af elektricitet. Opladningstiden er dog noget længere, end hvis du vælger at lade op med strøm fra stikkontakten.
Lys er afgørende både for sikkerhed og tryghed. En god lommelygte eller pandelampe gør det nemt at orientere sig i mørket. Sørg for at vælge modeller med lang batteritid, og hav altid ekstra batterier ved hånden.
Flere har også mulighed for opladning via USB, så du kan lade din lygte op direkte fra din powerbank.
I tilfælde af strømafbrydelse eller nedbrud på mobilnettet er en nødradio afgørende. Den giver dig adgang til officielle meldinger fra myndighederne. Mange modeller kan oplades via håndsving eller solceller, så du aldrig risikerer at stå uden information. Flere har desuden indbyttet lygte og/eller powerbank, så du får mulighed for at dække flere funktioner i et og samme produkt.
Et førstehjælpskit er uundværligt i enhver prepping guide. Det giver dig mulighed for at behandle småskader og stabilisere situationer, indtil professionel hjælp når frem. Sørg for at vælge et kit med plaster, forbindinger, saks, handsker og eventuelt en nødmanual.
Hvis varmen ryger, kan kulde hurtigt blive en farlig faktor. En god sovepose sikrer, at du og din familie kan holde varmen, selv uden elektricitet. Overvej soveposer med lav komforttemperatur, så de kan bruges året rundt.
Alternativt, har I allerede soveposer til alle mand i huset, så overvej måske at købe nogle nødtæpper. Disse kan bruges til at holde varmen, men samtidig bevæge sig rundt, eller som et ekstra lav ovenpå soveposen, hvis det for alvor er koldt.
En bordlampe med LED og lang batteritid giver et stabilt lys til indendørs brug. Det skaber både tryghed og gør det lettere at håndtere praktiske opgaver, når mørket falder på.
At være godt forberedt handler ikke kun om at købe udstyr. Det er lige så meget et spørgsmål om strategi og planlægning. Her er nogle af de bedste prepper tips og tricks, som hjælper dig med at bygge et solidt beredskab, uden at det bliver uoverskueligt eller for dyrt.
En af de største fejl begyndere laver, er at forsøge at købe alt på én gang. I stedet bør du:
Prepping handler også om at holde dit lager frisk. Brug princippet "først ind, først ud":
Et teoretisk lager er godt, men det er kun i praksis, du finder ud af, om dit beredskab virker. Derfor anbefales det at teste dit setup:
En ofte overset del af prepping er den mentale forberedelse. Under en krise kan stress, frygt og uvished påvirke dig og din familie kraftigt. Du kan styrke den psykologiske robusthed ved at:
Prepping handler altså ikke kun om udstyr – det er også en livsstil og en tankegang. Jo mere du øver dig, desto bedre bliver du til at håndtere uventede situationer.
For mange kan det virke uoverskueligt at sammensætte et komplet beredskab fra bunden. Hvor meget mad skal du have? Hvilket udstyr er mest vigtigt? Og hvad med energi og førstehjælp? Derfor vælger flere at starte med beredskabspakker, hvor du får en samlet løsning.
En beredskabspakke giver dig en genvej til at komme hurtigt i gang. Pakkerne er sammensat af eksperter og indeholder de mest nødvendige ting, så du ikke selv skal bruge tid på at researche alt fra bunden. Fordelene er blandt andet:
Det afhænger af din situation og erfaring:
Et godt kompromis kan være at starte med en beredskabspakke og derefter udvide den med ekstra udstyr, som f.eks. nødradio, solcelleoplader eller ekstra soveposer afhængigt af dine behov.
Når du har fået styr på de grundlæggende behov som mad, vand, lys og sikkerhed, kan du vælge at tage din prepping til næste niveau. Avanceret prepping handler om at skabe mere langsigtede løsninger, hvor du kan være selvforsynende i længere perioder, og hvor dit beredskab er robust nok til at klare mere alvorlige kriser.
Et grundlæggende lager kan dække nogle dage eller uger, men hvad hvis du ønsker at kunne klare dig i måneder? Her er det vigtigt at tænke i selvforsyning:
Nogle preppers ønsker at være helt uafhængige af samfundets infrastruktur. Dette kaldes ofte “off-grid”-livet, hvor du kan klare dig uden elnettet, vandforsyningen eller dagligvarebutikkerne. Hvis du vil tage skridtet i den retning, kræver det:
En vigtig pointe inden for avanceret prepping er, at du sjældent kan klare alt alene. Mange vælger derfor at indgå i netværk eller fællesskaber, hvor man kan udveksle viden, udstyr og erfaringer. Det kan være lokale grupper, online fora eller fælles træninger.
Fordelene er mange: Du får adgang til andres erfaringer, du kan dele omkostninger på større investeringer, og du har flere hænder til at klare en krisesituation. Husk dog, at det er vigtigt at vælge fællesskaber, du har tillid til.
Avanceret prepping handler altså ikke kun om flere ting på hylderne, men om at skabe et bæredygtigt og modstandsdygtigt system, som kan holde i længere tid.
At begynde med prepping kan virke overvældende, men husk at det handler om at tage små skridt i den rigtige retning. Du behøver ikke have alt udstyr på én gang – det vigtigste er, at du begynder med det grundlæggende og derefter bygger videre i takt med dine behov og muligheder.
Med et lager af frysetørret mad, adgang til rent drikkevand, lys, energiløsninger og et førstehjælpskit har du allerede et stærkt fundament.
Hvis du vil gøre det endnu nemmere for dig selv, kan du starte med en beredskabspakke, der indeholder de vigtigste elementer i en samlet løsning. Herfra kan du tilføje ekstra udstyr som nødradio, solcelleopladere eller soveposer, alt efter hvad der passer til dig og din familie.
Prepping handler i sidste ende om tryghed. Ved at være forberedt kan du skabe ro for dig selv og dine nærmeste – uanset om det drejer sig om et par timers strømsvigt eller en længerevarende krisesituation. Den bedste prepping guide er ikke bare en liste af ting, men en kombination af viden, udstyr og mental forberedelse.
Så begynd i dag, byg dit beredskab skridt for skridt, og vær klar til det uforudsete. Som de officielle anbefalinger fra Samsik.dk understreger: Jo bedre forberedt du er, desto bedre kan du klare dig, når krisen rammer.
Prepping betyder at være forberedt på uforudsete situationer, hvor du ikke kan stole på den normale infrastruktur som vand, el og dagligvarebutikker. Det handler om at have en plan og det rette udstyr på plads.
Nej. Prepping i Danmark handler oftest om at være forberedt på strømafbrydelser, oversvømmelser, pandemier eller forsyningsproblemer. Det er sund fornuft og ikke nødvendigvis ekstremt.
Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed bør du som minimum kunne klare dig i tre døgn uden ekstern hjælp. Mange preppers udvider dog deres beredskab til 7-14 dage.
De vigtigste elementer er vand, mad, lys, energi, kommunikation og førstehjælpsudstyr.
Opbevar vand i tætte beholdere og kontroller holdbarheden. Suppler med vandrensningstabletter og filtre, så du kan forlænge dit lager.
Som minimum bør du have mad til tre døgn pr. person. Frysetørrede retter er ideelle, fordi de er holdbare og nemme at tilberede.
Brug princippet "først ind, først ud". Spis af lageret i hverdagen og erstat det løbende, så intet når at udløbe.
Ja, et førstehjælpskit er uundværligt. Det giver dig mulighed for at håndtere småskader, indtil professionel hjælp kan nå frem.
Du kan bruge powerbanks, solcelleopladere eller generatorer. Kombiner gerne flere løsninger for at være dækket i længere tid.
Ja, en nødradio sikrer, at du kan modtage information fra myndighederne under strømafbrydelser eller netnedbrud.
Hvis varmen forsvinder, kan kulde hurtigt blive en risiko. En sovepose holder dig varm og kan være forskellen mellem komfort og fare.
Det behøver det ikke være. Start småt med basale ting og byg dit lager op over tid. Alternativt kan du købe en beredskabspakke, som giver en komplet løsning på én gang.
Ja. Du kan sagtens have et lager af mad, vand og udstyr i en mindre bolig. Vælg kompakt og multifunktionelt preppergrej.
En beredskabspakke er en samlet løsning, der giver dig alt det basale. At samle selv giver større fleksibilitet, men kræver mere research.
Ja. Sørg for ekstra tøj, mad, underholdning og komfort til børn. Det kan være ekstra snacks, tæpper og varme soveposer.
Kombiner lommelygter, pandelamper og bordlamper. På den måde har du lys både til praktiske opgaver og til tryghed indendørs.
Fordi en krisesituation også kan være mentalt krævende. At være forberedt og have en plan kan reducere frygt og stress – især for børn.
Nej. Både byboere og folk på landet kan rammes af kriser. Forskellen er, at folk i byen ofte er mere afhængige af forsyningskæderne.
Lav små øvelser, som at klare en aften uden strøm eller lave mad på gasbrænder. Det gør jer fortrolige med udstyret og øger trygheden.
Ja. Selvom Danmark er et trygt land, kan vi stadig rammes af kriser. Det behøver ikke være dommedag – blot en storm, en pandemi eller et længerevarende strømsvigt kan gøre det nødvendigt at være forberedt.
Tip: Planlæg efter mindst 3 døgn (myndighedernes minimum) og udvid gradvist til 7–14 dage for ekstra robusthed.
Fokusområde | Hvorfor vigtigt | Minimum handling (3 døgn) | Avanceret handling (7–14 dage) | Tjekliste | Relevante kategorier |
---|---|---|---|---|---|
Plan & kommunikation | Sikrer, at familien kan koordinere uden strøm/net. | Lav kontaktliste, mødesteder og SMS-protokol. | Indfør øvelser/”blackout-døgn” og nødplan pr. scenarie. | Kontaktkort, fysisk kort, papir-kopi af vigtige numre. | Nødradioer |
Vand | Hydrering og madlavning; første prioritet i alle kriser. | 9 L pr. person (3 L/dag) + simple rensetabletter. | Ekstra dunke + filterpumpe/tyngdefilter og regnvandsopsamling. | Dunke, rensetabletter, filter, gryde til kogning. | Vandrensning |
Mad | Energi og moral; kræver minimal tilberedning. | Frysetørrede måltider/konserves (3 pr. dag pr. person). | Menuplan, kalorieberegning og variation (protein, fedt, kulhydrat). | Frysetørret, feltrationer, snacks, krydderier. | Frysetørret mad |
Madlavning | Sikker tilberedning uden el/gasnet. | Kompakt gasbrænder + 1–2 gasdåser. | Backup-brænder, vindskærm, ekstra brændstof, varmebestandigt sæt. | Brænder, brændstof, lighter/tændstål, gryde/kedel. | Gasbrændere |
Energi | Holder mobiler, radio og lys kørende. | Powerbank(er) fuldt opladet + kabler. | Foldbar solcelle + powerbank-rotation/mini-batterilager. | Powerbanks, solcelle, multi-kabel, evt. 12V-løsning. | Powerbanks Solcelleopladere |
Lys | Sikkerhed, orientering og komfort i mørke. | Lommelygte + pandelampe pr. person. | Stationær bordlampe til rumlys + ekstra batterier/opladerplan. | Lygter, pandelamper, batterier/USB-opladning. | Lommelygter Pandelamper Bordlamper |
Information | Officielle meldinger under nedbrud/kriser. | Nødradio med håndsving/sol – test modtagelse. | Ekstra radio, antenneforbedring og frekvensliste. | Radio, manual, batterier/ladning, senderfrekvenser. | Nødradioer |
Førstehjælp | Håndterer småskader, stabiliserer indtil hjælp kommer. | Standard førstehjælpskit + personlig medicin. | Udvidet kit (forbindinger, sterilrens, kulde/varme-pack, manual). | Plaster, gazer, trekantklæde, handsker, saks. | Førstehjælpsudstyr |
Søvn & varme | Forebygger nedkøling og bevarer energi/moral. | Varm sovepose pr. person + lag-på-lag tøj. | Ekstra isolering, liggeunderlag, nødtæpper og zoneopvarmning. | Soveposer, tæpper, hue/vanter, isoleringstape. | Soveposer |
”Alt i én”-start | Hurtig, balanceret løsning uden research. | Vælg en komplet beredskabspakke som base. | Supplér med ekstra vandfilter, solcelle og målrettet lys/varme. | Pakke + personlige tilpasninger (barn, kæledyr, medicin). | Beredskabspakker Alle prepperkategorier |
Øvelser & vedligehold | Sikrer, at udstyr virker – og at planen holder. | Kvartalsvis tjek: batterier, udløbsdatoer, funktionsprøver. | Halvårlige ”blackout-weekender” + lager-rotation og logbog. | Tjekliste/kalender, mærkater på udløb, enkel logbog. | Lys Energi Mad |
Retningslinjer er baseret på de danske myndigheders anbefalinger; læs mere hos Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Tip: Planlæg efter mindst 3 døgn (myndighedernes minimum) og udvid gradvist til 7–14 dage.
Hvorfor: Sikrer koordinering ved nedbrud—kritisk for beslutninger og ro.
Hvorfor: Hydrering og hygiejne—nødvendigt for alle øvrige funktioner.
Hvorfor: Stabil energi og høj efterlevelse—gør hverdagen i krise lettere.
Hvorfor: Muliggør sikker tilberedning og vandkogning.
Hvorfor: Strøm er ofte det første der forsvinder—sørg for backup.
Hvorfor: Forhindrer uheld og gør opgaver mulige i mørke.
Hvorfor: Kritisk for myndighedsinformation ved net/strømsvigt.
Hvorfor: Køber tid, til hjælp når frem.
Hvorfor: Komfort = energi & beslutningskraft.
Hvorfor: Kom hurtigt i mål—byg ud løbende.
Retningslinjer tager afsæt i danske myndigheders anbefalinger; se Styrelsen for Samfundssikkerhed.