Indlæg på GrejPedia - GREJFREAKS URGUIDE - GrejFreak.dk

GREJFREAKS URGUIDE

Udgivet:

|

Opdateret:

|

Læsetid: 5 min

I Danmark har vi altid været gode til at komme ud i naturen, og sådan fortsætter det nok i mange år fremover. Specielt aktiviteter i naturen er tiltalende i Danmark, da vi har en dejlig mild natur, der året rundt indbyder til aktiviteter og sport. Med tiden sniger der sig mere og mere lækkert grej med ud - specielt outdoor ure er med årene blevet populære. Det kan dog være en jungle at finde ud af, hvilket ur der passer bedst til dig. Derfor har vi lavet en urguide, så du kan blive lidt klogere inden dit næste køb. 

De vigtigste ting

Nogle skal have målt tid, andre tælle skridt, tjekke vejret, måle hastighed eller lignende. Uanset hvilken funktion du skal bruge, er uret et optimalt værktøj at tage med udendørs. I dag findes der et utal af modeller med et utal af forskellige specifikationer, og vi er sikre på, at der også findes et ur med præcis de funktioner, du har brug for. Men hvilke ting skal du egentlig kigge efter, når du handler nyt ur? Vi har hos Grejfreak.dk lavet en urguide, hvor vi kommer omkring de mest væsentlige ting, du skal forholde dig til og hjælper dig derved til at finde et godt ur. Om du skal bruge det til løb, militæret, vandring eller andet, så kan du læse med her og blive klogere. Vi starter med gennemgå de vigtigste specifikationer, du skal forholde dig til.

Batteri

Batteriet er selvfølgelig meget relevant, når du skal købe et nyt ur. Da der kan være forskel på, hvilken type batteri, der er tale om, hvor længe det kan holde strøm, og om det er genopladeligt. Men der er nødvendigvis ikke én batteritype, der er den bedste i forhold til valg af ur til outdoor brug. Batteriet vil i de fleste ure enten være udskiftelige eller genopladelige, hvor begge dele kan have sine fordele. Nogle ure kan sågar blive ladet op ved hjælp af solceller i uret, mens det er i brug, det kan f.eks. urerne i Garmins Solar serie. Hvor længe batteriet skal holde strøm, er den anden centrale ting du skal tage højde for i forhold til batteriet, hvilket selvfølgelig kommer meget an på brugssituationen. Når alt kommer til alt, skal du altså huske, at tage højde for følgende ved køb af nyt ur; skal batteriet kunne skiftes eller genoplades, og hvor længe skal det holde strøm.

Holdbarhed

Hvad skal uret egentlig kunne holde til? Det kommer igen meget an på, hvad du skal bruge det til. Men en ting er sikkert, for de fleste der skal bruge et ur til aktiviteter, skal uret kunne klare nogle tæsk. Uden god holdbarhed kan flere funktioner i uret stoppe med at fungere ved mindre skader på uret, og hvad skal du så bruge det til? Vil du have et ur, der er spækket med funktioner, og som har en enorm høj holdbarhed, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på G-Shock ure fra Casio.

Vandtæthed

Et ur til aktiviteter eller anden udendørs brug skal selvfølgelig være i stand til at modstå vand, da det en dag med sikkerhed vil blive vådt. Det kan de fleste ure også godt holde til, men der er dog forskel på, hvor meget de kan holde til. Nogle ure kan f.eks. holde til dykning mere end 200 meter under havets overflade, hvilket er meget relevant, hvis du skal bruge uret, mens du dykker dybt, men skal du ikke det, så er det på ingen måde nødvendigt. Et ur med vantæthed ned til 50 meter vil være mere end rigeligt for de fleste.

Andre relevante specs

Denne liste kunne næsten blive uendelig lang, og derfor kommer vi selvsagt ikke omkring det hele. Men vi vil her få nævnt nogle af de mange fede funktioner, du kan få med et outdoor ur. Et godt råd er at gå efter de specifikationer, du har behov for. Skal du f.eks. bruge uret til gå med, vil en skridttæller være meget relevant for dig. Du skal med andre ord altid gå efter de specifikationer, der er relevante for den aktivitet, du bruger uret i forbindelse med. Vi lister nogle af de mest almindelige og populære funktioner herunder: 


  • Bluetooth og Wi-Fi: Disse funktioner er en del af alle smartwatches og er mest relevant for dig, hvis dit ur skal forbindes til en mobil eller hovedtelefoner.

  • Smartwatch: Skal dit ur have mange af de funktioner, du normalt har på mobilen, så skal du helt sikkert gå efter et smartwatch. Det er utroligt hvad man kan proppe ned i en lille urkasse i dag.

  • GPS og kort: Nogle ure har et indbygget kort og GPS, så du nemt kan navigere, mens du er på tur.

  • Kompas: Behøver dit ur ikke en GPS, men vil du stadig gerne have hjælp til navigationen. Så er et indbygget kompas noget for dig.

  • Skridttæller og pulsmåler: Skal du bruge dit ur til sport, vil du blive glad for disse specs. Så kan du bedre tracke din aktivitet og fremskridt.

  • Lufttryksmåler, højdemåler og temperaturmåler: Disse funktioner er super fede og kan være meget brugbare for nogle, mens de for andre kan være overflødige.

  • Størrelse, rem og fit: Vær opmærksom på hvilken størrelse ur du vil have, hvilken rem det skal være og prøv det gerne for at finde ud af, hvordan det fitter.

  • Tidstagning alarmer m.m: Dette er nogle af de mest almindelige funktioner, og de findes på næsten alle ure. Er de vigtige for dig, anbefaler vi, at du dobbelttjekker, at de er at finde på uret.

  • Taktiske funktioner: Skal uret være til militært brug, kan du med fordel købe et med taktiske funktioner. Disse funktioner varierer fra ur til ur, men kan f.eks. være Stealth-mode, Nightvision, Waypoint-projicering, Kill Switch og mange flere.

TRE SIKRE UR-VALG FRA GREJFREAK

FIND MANGE FLERE URE HER 

Hvad er et outdoor ur?

Et outdoor ur er et robust ur designet til udendørsbrug og friluftsaktiviteter. Det kan måle tid, følge dine ruter, aflæse aktiviteter og samtidig indeholde funktioner som GPS, kompas, højdemåler og vejrdata – alt sammen for at gøre oplevelsen i naturen mere sikker og effektiv.

Hvilke funktioner bør et outdoor ur have?

Funktioner varierer efter behov, men de vigtigste inkluderer typisk:

  • GPS/navigation til rutevisning og tracking

  • Kompas og højdemåler til orientering i terræn

  • Barometer/vejrdata til at forudsige ændringer i vejret

  • Aktivitetsmåling som skridt, puls og kalorieforbrug

  • Lang batterilevetid, især til længere ture

Et godt outdoor ur kombinerer disse funktioner, så du er godt rustet til både kortere ture og længere ekspeditioner.

Hvad er forskellen på et almindeligt ur og et outdoor ur?

Et almindeligt ur viser typisk tid, dato og måske aktivitetsdata til hverdagsbrug. Et outdoor ur er derimod skabt til udfordrende forhold i naturen: det er mere robust, har længere batterilevetid, er vand- og støvbestandigt samt ofte udstyret med navigation og sensorer, som er nyttige på vandreture, cykel- og løbeture i terræn.

Er GPS vigtigt på et outdoor ur?

Ja – GPS er ofte en af de mest efterspurgte funktioner på et outdoor ur. GPS gør det muligt at spore ruter, markere positioner og bruge navigation i ukendt terræn, hvilket er særligt vigtigt på længere vandreture, ekspeditioner eller når du ikke vil være afhængig af telefonens batteri.

Kan jeg bruge et outdoor ur til sport og træning?

Ja. Mange outdoor ure kombinerer navigation og robusthed med avancerede sports- og træningsfunktioner som puls- og aktivitetsmåling, intervaltræning og performance tracking. Det gør dem velegnede både til friluftsbrug og fitness- og sportsaktiviteter.