GUIDE TIL VANDRESKO
|
|
Læsetid: 6 min
|
|
Læsetid: 6 min
Det kan ikke nævnes nok gange, men godt fodtøj og gode strømper er lig med en god tur. Så for at du skal få en god vandreoplevelse, skal du vælge de rette vandresko. Sko til vandring er lavet til at beskytte fødderne under vandreture. På den måde undgår du skader og belastninger. Det optimale valg er derfor ikke et par Converse Allstars.
Det er ikke lige til at vælge det rette fodtøj til vandreturen. Der skal være en balance mellem både støtte, skoens stivhed og vægten på selve skoen. Derudover er der selvfølgelig også vandtætheden og åndbarheden i skoen – ikke noget, der nødvendigvis plejer at gå hånd i hånd. Du kan nu gøre dig klogere i vores vandresko guide.
Hvis du forestiller dig dine fødder i et par Converse Allstars med 8-10 kilo på ryggen og dernæst at gå 10 kilometer, så virker det ikke som en særlig god ide. Sneakers giver ikke god støtte til foden, hvorimod vandrefodtøj altid har ekstra fokus på støtte til hælen. I vandresko er der altid en solid hælkappe, der holder foden på plads, så den ikke skøjter rundt inde i skoen. Dette gør, at foden bedre kan stabilisere kroppen, når den sættes under pres på et ujævnt underlag. Har man ikke god støtte i skoen, så har man heller ikke skabt de bedste forudsætninger for, at foden kan arbejde, som den bør.
Sålen i sko til vandring er også vigtig. Forestil dig igen et par sneakers. Sålen er helt uden praktiske funktioner, og denne type sko er lavet til at gå på tør asfalt og sidde ned. Det er modsat vandresko, da de er designet med en kraftig sål, der er lavet i friktionsgummi, oftest med et groft skridsikkert mønster. Lige så snart du bevæger dig væk fra asfaltvejen er en skridsikker bund at foretrække, uanset om det så er løst grus, vådt mudder, klipper eller noget helt fjerde.
Stivheden er også en vigtig faktor, for at dine sko til vandring giver dine fødder den korrekte støtte. Tager du på vandretur i et par bløde sutter vil dine fødder følge terrænet alt for meget. På vandreture har du brug for stabilitet. Det er muligt at vandre i et par sko, hvis bare du har en hård og skridsikker sål. Det giver foden den stabile platform, den har brug for.
Når du er på udkig efter fodtøj til vandreturen, er det vigtigt at vide hvilket formål fodtøjet skal bruges til. Hvad der er det mest fordelagtige valg kommer altid an på, hvilken slags tur du skal ud på. At vandre rundt i Death Valley i USA i et par tykke lædervandrestøvler med høj ankelstøtte bliver ikke en oplevelse, du kommer til at tænkte tilbage på med et stort smil på læberne. Ligeledes finder du heller ikke nogen, der ville anbefale dig at hoppe en tur på Kilimanjaro i dine vandresandaler. Du skal vælge fodtøj efter dine behov og præferencer. Bliv klogere på fodtøj her
Vandresko er ideelle til vandreture i hårdt terræn med let oppakning. Det kan f.eks. være dagsture eller ture med en overnatning. De kan også bruges som hverdagssko eller til en tur til stranden eller skoven. Det er det universale valg inden for vandreverdenen. Disse sko kan bruges i vådt og koldt vejr. Her kunne det være en fordel at vælge et par med Gore-Tex membran, så de er vandtætte og åndbare. På den måde vil dine fødder forblive tørre i regnvejr. Skoene kan også sagtens bruges i varmt vejr, da anklerne er fri.
Sammenligner vi et par sko til vandring med et par vandrestøvler ser vi på væsentligt bedre bevægelighed i anklen og en del mere luft til fødderne. Sko er dog ikke det optimale valg, hvis du vandrer i mange dage med en tung rygsæk i hårdt terræn, da du vil mangle ankelstøtte. Her vil vandrestøvler være det rette valg grundet skaftet, der sidder på en støvle. Du kan læse vores guide til vandrestøvler.
I Skandinavien, Nordamerika og meget af Asien (det bjergede Asien) er der slet ingen tvivl om, at vandrestøvler er det rigtige valg. I sådanne områder bliver der ofte koldt og vådt, og der er derfor brug for varme og vandtætte sko. En ting der også er med vandring i bjerge, er, at underlaget ofte er ujævnt, så derfor er en støvle med god fod- og ankelstøtte også klart at foretrække.
Vandrestøvler i god kvalitet er ikke noget, der bare lige slides op på et par vandreture. Derfor kan du også roligt have dem med på fjeldet gang efter gang. Inden for vandrestøvler har man henholdsvis tunge og hårde vandrestøvler, der er lavet til lige så hårdt terræn og helt til lette og luftige støvler – hvad der er det rigtige valg for en vandrer som dig, kan kun du svare på. Støvler giver rigeligt støtte til foden, men også til anklen. Det gør den for at minimere risikoen for at vrikke om. Hvis du går på ujævnt underlag med en tung rygsæk, er ankelstøtte det bedste valg.
Vandresandaler er lidt af en smagssag for vandreverdenen. Der er både fordele og ulemper ved disse. Fordelene er, at de er virkelig åndbare, og de tørrer lynhurtigt. Det er ret normalt at se vandresandaler på de treks, hvor der hele året er varmt, som f.eks. treks i Death Valley. Vandresandaler kan bruges på jævne strækninger, da de giver støtte ved hjælp af kraftige remme og en stødabsorberende sål. Derudover fylder de ikke ret meget i rygsækken, så de er nemme at finde plads til. Vandresandaler er også gode at have med som backup, hvis du pludselig skal vandre over flere vandløb, eller du står og mangler et par slap-af sko til når lejren er slået.
Ulemperne ved vandresandalerne er selvfølgelig, at dine tæer og fødder er blottet, og på den måde beskyttes dine fødder ikke imod skarpe genstande. Alverdens kryb og kravl har også fri adgang til dem. Det er dog bedre end en klipklap, hvor der er absolut ingen støtte.
Du kan se hele vores udvalg af vandresko her. Når du har fundet de rette sko til vandring, så er det med at komme af sted på eventyr - du finder vores pakkeliste til vandreturen her. Mangler du vandrestave, kan du læse vores guide til vandrestave. Vi guider dig også til at vælge de rette vandrebukser for optimal komfort og bevægelighed på din tur. God fornøjelse!
Tilmed dig vores kundeklub og modtag vores nyhedsbreve med gode tilbud, informationer og nye produkter.
Vandresko er specialdesignede sko til vandring og friluftsliv. De giver bedre greb, støtte og beskyttelse end almindelige sneakers, hvilket gør dem velegnede til ujævnt terræn, skovstier og bjergvandring. De er typisk lettere og mere fleksible end vandrestøvler, men stadig robuste nok til længere ture i naturen.
Vandresko
Lav model uden ankelstøtte
Lettere og mere fleksible
Ideelle til dagsture og let terræn
Vandrestøvler
Højere skaft med ankelstøtte
Mere stabile ved tung oppakning
Bedre til ujævnt terræn og lange vandreture
Vandresko er derfor et godt valg til korte eller moderate vandreture, hvor lav vægt og bevægelsesfrihed er vigtigt.
Når du vælger vandresko, bør du overveje følgende faktorer:
Terræn (skov, fjeld, stier eller asfalt)
Vejrforhold (tørt, vådt eller blandet klima)
Turens længde
Oppakningens vægt
Din fodtype og pasform
Det vigtigste er, at skoene passer til den type vandring, du planlægger.
Pasformen er en af de vigtigste faktorer ved valg af vandresko.
En god vandresko bør:
Sidde fast omkring hælen
Give god støtte i midtfoden
Have plads til tæerne
Der bør typisk være cirka en fingers bredde mellem dine tæer og skoens front, så tæerne ikke rammer forenden på nedstigninger.
Det afhænger af, hvor og hvornår du vandrer.
Vandtætte vandresko
Ideelle til regn, mudder og våde stier
Holder fødderne tørre i fugtige omgivelser
Åndbare vandresko
Bedre til varme klimaer
Tørrer hurtigere
Membraner som Gore-Tex bruges ofte til at kombinere vandtæthed og åndbarhed
Når du vælger vandresko, bør du især kigge efter:
God pasform
Stødabsorbering
Greb i sålen
Åndbarhed
Vandtæthed
Holdbare materialer
Disse egenskaber sikrer komfort og stabilitet på længere vandreture
Vandresko kan sagtens bruges til hverdag og gåture. De er komfortable, slidstærke og har godt greb.
Dog kan de være:
Tungere end almindelige sneakers
Mindre fleksible på asfalt
Derfor vælger mange at bruge dem primært til outdoor-aktiviteter.