HVAD ER THRU HIKING
|
|
Læsetid: 4 min
|
|
Læsetid: 4 min
I denne her artikel vil vi forklare thru hiking.
Thru hiking er, når man vandrer en meget lang og vanskelig vandrerute på op til flere tusinde kilometer i ét hug. Du kan naturligvis godt holde pauser på en eller flere dage, når du thru hiker. De fleste thru hikers tager en “zero day” (altså en et-dags pause fra vandring) en gang imellem, hvor man slapper af på et hostel/hotel/herberg. En thru hike rute er ofte en vanskelig vandrerute, som kan tage op til flere måneder at gennemføre. Et af thru hiking kendetegnene er, at man som thru hiker går forholdsvis hurtigt og meget på en dag - typisk 30-40 kilometer.
Noget som kendetegner thru hiking er, at man backpacker. Det vil sige, at man har groft sagt sit hus med sig i vandrerygsækken (telt, soveudstyr, kogeudstyr, mad til flere dage osv.), og derfor sover man sjældent på herberge/vandrehjem, hostels og hoteller. Selvom man har alt dette udstyr med sig, kan de fleste få det til at veje under 10 kilo. Hovedparten af thru hikers er nemlig minimalister og vægter mindst muligt grej højt.
Der er en vis forskel på det vandreudstyr, beklædning og tilbehør, man har med sig på en thru hiking-rute sammenlignet med en traditionel vandrerute. Først og fremmest vælger man typisk letvægtsudstyr til en thru hiking rute for at bruge mindst energi pr. skridt, fordi man netop går mange kilometer hver dag:
På thru hiking-vandreruter oplever man ofte hjælpen fra de såkaldte “trail angels”. Trail angels er private personer, som frivilligt tager tid til at hjælpe dem som går thru hiking-vandreruter. Et par eksempler på hjælp kan være kørsel fra vandreruten og ind til byen, hvis vandrerne skal købe mad eller holde en “zero day”. Nogle trail angels står også inde på vandreruten og kokkererer til de forbipasserende. Andre kører ud med forsyninger og hænger det i træer på vandreruten. Det er altså frivillig hjælp på sit højeste, som er et meget populært fænomen i USA og Canada.
Thru hiking er blevet en populær vandretype, som flere vil prøve kræfter med. Der findes et utal af thru hiking vandreruter rundt omkring i verden. Vi har som sådan ikke nogen thru hiking-ruter i Danmark, men der findes nogle i Europa heriblandt ‘De Europæiske Fjernvandreveje’.
Der findes mange thru hiking-ruter i Europa heriblandt De Europæiske Fjernvandreveje. Èn af dem er ‘Den Europæiske Fjernvandrevej E1’, som strækker sig fra Nordkap til Sicilien. Det er i alt en 8.000 kilometer lang vandrerute, som byder på lidt af hvert i forhold til terræn og vejr.
Det er meget få thru hikere, som kan prale af at have gennemført vandreruten. Men der findes en dansker ved navn Anders Braun, som har vandret en sektion af ruten på 2100 km (København til Milano).
Hvis du vil vide mere om ham, kan du klikke dig ind på hans blog kaldet friluftsmagasinet. Du kan læse mere om ‘Den Europæiske Fjernvandrevej E1’ lige her.
USA og Canada er de lande, hvor thru hiking virkelig er en populær afart af vandring, og derfor findes de mest populære og frygtindgydende thru hiking-ruter derovre. Her kan vi blandt andet nævne ‘The Appalachian Trail’, som en af de mest besøgte thru hiking-ruter i verden. The Appalachian Trail (forkortes the A.T.) er en 3500 kmvandrerute i det østlige USA. Ruten strækker sig mellem Springer Mountain i Georgia og Mount Katahdin i Maine. På ruten støder man ind i et varieret terræn og går i alt fra græs til sne.
Thru-hiking er det at vandre en meget lang vandrerute fra start til slut i ét forløb, typisk uden at afslutte turen flere steder undervejs — selvom man godt kan holde korte pauser. Flere ture strækker sig over hundredvis eller tusindvis af kilometer og kan tage uger eller måneder at gennemføre
Almindelig vandring eller backpacking kan være korte ture over en dag eller weekend. Thru-hiking er derimod en langdistancetur fra ende til anden, ofte over langt længere tid og med hyppig overnatning undervejs. Det kræver normalt mere planlægning, udstyr og forberedelse
Thru-hiking er både en fysisk og mental udfordring, fordi du typisk bærer al din oppakning, går mange kilometer hver dag og skal klare dig selv i naturen over lang tid. Det kræver derfor god fysisk træning, god planlægning af proviant og udstyr og evnen til at holde motivationen oppe gennem lange dage på ruten