LAG PÅ LAG TIL MILITÆR BRUG: FRA HØJ AKTIVITET TIL STILSTAND
|
|
Læsetid: 7 min
|
|
Læsetid: 7 min
Det rigtige tøj til militær brug handler ikke kun om temperaturen. Du skal også tage højde for dit aktivitetsniveau, vinden, nedbøren og det udstyr, du bærer uden på tøjet.
Du kan have det varmt under march og fryse kort tid efter, når du stopper. Derfor findes der ikke én beklædning, som fungerer til hele dagen. Løsningen er et fleksibelt lag på lag system, hvor du kan åbne, fjerne eller tilføje beklædning, før kroppen bliver gennemvarm eller gennemkold.
I denne guide gennemgår vi de forskellige lag og forklarer, hvordan du tilpasser dem til bevægelse, stilstand og skiftende vejr.
Lag på lag princippet går ud på at kombinere flere lag beklædning, som hver har sin egen opgave. I stedet for at bruge ét meget varmt stykke tøj kan du regulere temperaturen ved at tilføje, fjerne eller åbne enkelte lag.
Et klassisk lag på lag system består af:
Det betyder ikke, at du altid skal have alle fire lag på. Systemet fungerer netop, fordi du kan tilpasse det undervejs.
Hvert lag påvirker de andre. Et fugttransporterende basislag hjælper kun begrænset, hvis de næste lag ikke kan håndtere fugten. En kraftig isoleringsjakke kan blive for varm under aktivitet, selvom temperaturen er lav. Et tæt yderlag beskytter mod vind og regn, men kan også holde på varme og fugt.
Du bør derfor vurdere den samlede beklædning frem for kun at se på hvert produkt for sig.
Den rette kombination afhænger blandt andet af:
To personer kan have brug for forskellig beklædning under de samme forhold. Brug derfor lag på lag princippet som en metode til at regulere din temperatur, ikke som en fast pakkeliste.
Basislaget sidder direkte mod huden. Dets vigtigste opgave er at hjælpe med at flytte fugt væk fra kroppen og skabe et behageligt miljø under resten af tøjet.
Et godt basislag skal sidde forholdsvis tæt uden at begrænse din bevægelse. Sidder det meget løst, får materialet sværere ved at håndtere fugten fra huden.
Merinould er et populært valg til basislag, fordi materialet kan optage fugt og stadig føles forholdsvis behageligt. Uld har også den fordel, at det ofte udvikler mindre lugt end mange syntetiske materialer.
Det gør merinould velegnet på længere øvelser, hvor der ikke altid er mulighed for at skifte eller vaske tøj hver dag.
Tykkelsen har dog betydning. Et kraftigt sæt uldundertøj kan være godt i kulde og ved lav aktivitet, men det kan hurtigt blive for varmt under march eller fysisk arbejde.
Læs mere om materialets egenskaber i vores uldguide.
Syntetiske materialer tørrer ofte hurtigt og kan være et godt valg ved høj aktivitet. De kan være lettere end kraftige uldprodukter og er ofte slidstærke.
Til gengæld kan nogle syntetiske materialer hurtigere udvikle lugt. Hvilket materiale der fungerer bedst, afhænger derfor af aktivitet, temperatur og hvor længe tøjet skal bruges.
Bomuld kan optage meget fugt og tørrer langsomt. Når aktivitetsniveauet falder, kan et vådt lag bomuld føles koldt mod kroppen.
Det betyder ikke, at bomuld aldrig kan bruges. Til stillesiddende arbejde under tørre og varme forhold kan det være behageligt. Til fysisk aktivitet i kulde og fugt er merinould eller syntetiske materialer normalt lettere at temperaturregulere med.
Mellemlagets opgave er at holde på den varme luft omkring kroppen. Det kan være en fleece, en uldtrøje eller en let isoleringsjakke.
Valget afhænger især af, hvor meget du bevæger dig.
Fleece er et alsidigt mellemlag, fordi det giver isolering uden nødvendigvis at blive meget tungt. Materialet tørrer forholdsvis hurtigt og fungerer godt under aktivitet.
En tynd fleece kan bruges under en feltjakke eller skaljakke. En kraftigere fleece giver mere varme, men fylder også mere under vest, rygsæk og yderlag.
En uldtrøje kan give god varme og være behagelig over længere tid. Den egner sig især til moderat aktivitet og perioder med skift mellem bevægelse og ro.
Uld tørrer som regel langsommere end en let fleece. Til gengæld kan det fortsat isolere, selvom det har optaget noget fugt.
En let jakke med fiberisolering kan fungere som mellemlag i koldt vejr eller som et selvstændigt yderlag under tørre forhold. Fiberisolering er ofte et praktisk valg, når der er risiko for fugt.
Isoleringsjakken skal ikke nødvendigvis være på under hele aktiviteten. Den kan ligge let tilgængelig i rygsækken og komme på, så snart tempoet falder.
Yderlaget beskytter de øvrige lag mod vejret. Det kan være en feltjakke, softshell, vindjakke, regnjakke eller skaljakke.
Du bør vælge yderlag efter den belastning, det reelt skal beskytte imod. Det mest tætte lag er ikke altid det bedste valg, hvis du arbejder hårdt og kun møder let vind eller korte byger.
En feltjakke giver typisk en kombination af slidstyrke, lommer og beskyttelse mod lettere vind. Den er ofte mere åben og behagelig under aktivitet end en helt vandtæt skaljakke.
Feltjakken kan bruges over et basislag i mildt vejr eller sammen med et mellemlag i køligere forhold.
En softshell kombinerer vindbeskyttelse med en vis evne til at transportere varme og fugt. Den fungerer derfor godt ved skiftende aktivitet og tørt eller let fugtigt vejr.
En softshell er normalt ikke det samme som en vandtæt regnjakke. Ved vedvarende regn kan du få brug for et mere beskyttende lag.
En skaljakke beskytter mod regn og vind, men den kan også gøre det sværere at komme af med overskudsvarme. Derfor bør du bruge ventilationen aktivt og justere lagene under jakken.
Tag gerne et mellemlag af, før du tager skaljakken på under høj aktivitet. Ellers risikerer du at blive våd indefra, selvom regnen bliver holdt ude.
Under march, løb og fysisk arbejde producerer kroppen meget varme. Den mest almindelige fejl er derfor ikke at tage for lidt tøj på. Det er at starte med for meget.
Hvis du allerede har det varmt, før aktiviteten begynder, bliver du ofte for varm kort tid efter.
Du må gerne føle dig en smule kølig, når du står klar til at bevæge dig. Kroppens varmeproduktion stiger hurtigt, når tempoet kommer op.
Det kan føles forkert at tage et lag af, mens du står stille. Men det er langt lettere at undgå vådt tøj end at tørre det, når først det er blevet gennemfugtet.
Åbn jakken, brug ventilationsåbningerne og fjern eventuelt hue eller handsker, før du begynder at svede meget.
Små justeringer undervejs kan være nok til at holde temperaturen under kontrol. Vent ikke, til tøjet allerede er vådt.
En vest og en tæt pakket rygsæk begrænser ventilationen omkring overkroppen. Ryggen, skuldrene og brystet bliver derfor ofte varmere end resten af kroppen.
Det bør du tage højde for, når du vælger basislag og mellemlag. En kraftig fleece kan føles passende uden udrustning, men blive alt for varm, når vest og rygsæk kommer ovenpå.
Når du stopper efter høj aktivitet, falder kroppens varmeproduktion hurtigt. Hvis tøjet samtidig er fugtigt, kan du begynde at fryse på kort tid.
Derfor skal du ikke vente på, at kulden melder sig. Tag det isolerende lag på, så snart aktiviteten falder.
Et varmt lag til pauser bør ligge et sted, hvor du hurtigt kan få fat i det. Det kan være en let fiberjakke eller en kraftigere isoleringsjakke afhængigt af årstid og temperatur.
Jakken skal gerne kunne tages på over den beklædning, du allerede bærer. Det sparer tid og gør det lettere at regulere temperaturen ved korte stop.
Hue, handsker og halsbeklædning fylder relativt lidt, men kan forbedre komforten mærkbart under stilstand. De er også nemme at tage af igen, når aktiviteten begynder.
Det gør dem til effektive reguleringslag, især når du ikke har tid til at skifte hele beklædningen.
Hvis du har svedt kraftigt og står foran en længere hvileperiode, kan et tørt basislag gøre en stor forskel. Opbevar derfor mindst ét tørt sæt vandbeskyttet i rygsækken.
Det våde lag kan eventuelt tørre senere, men det tørre reservesæt bør beskyttes, indtil du reelt har brug for det.
Lag på lag princippet betyder, at du kombinerer flere lag beklædning med forskellige funktioner. Basislaget håndterer fugt tæt på kroppen, mellemlaget isolerer, og yderlaget beskytter mod vind og nedbør. Du kan tilføje, åbne eller fjerne lag, når aktivitetsniveauet og vejret ændrer sig.
Der findes ikke et fast antal lag, som passer til alle forhold. Under høj aktivitet kan et basislag og en feltjakke være nok. Ved kulde og stilstand kan du få brug for både mellemlag, yderlag og en ekstra isoleringsjakke. Det vigtigste er, at beklædningen kan reguleres undervejs.
Et fleksibelt system består normalt af et basislag, et isolerende mellemlag og et beskyttende yderlag. I koldt vejr bør du også have et ekstra isolerende lag til pauser og stilstand. Hue, handsker, halsbeklædning og tørre sokker fungerer som mindre reguleringslag.
Basislaget skal hjælpe med at flytte fugt væk fra huden og skabe et behageligt miljø under resten af tøjet. Det bør sidde forholdsvis tæt uden at begrænse bevægelsen. Merinould og syntetiske materialer er almindelige valg, fordi de håndterer fugt bedre end bomuld under fysisk aktivitet.
Merinould er behageligt over længere tid, isolerer ved fugt og udvikler ofte mindre lugt. Syntetisk undertøj tørrer som regel hurtigere og kan være velegnet til høj aktivitet. Det bedste valg afhænger af temperaturen, aktivitetsniveauet, turens varighed og hvor meget du normalt sveder.
Fleece tørrer ofte hurtigt, vejer relativt lidt og fungerer godt under fysisk aktivitet. Uld kan optage mere fugt, udvikler ofte mindre lugt og føles behageligt over længere tid. Fleece er normalt et stærkt valg til høj aktivitet, mens uld passer godt til skift mellem moderat aktivitet og ro.