Træning med Plate Carrier/Vægtvest
|
|
Læsetid: 2 min
|
|
Læsetid: 2 min
En plate carrier eller vægtvest kan være et rigtigt godt redskab til din træning. Men det er ikke noget, du bare skal kaste dig ud i. I stedet skal du stille og roligt indarbejde en plate carrier i din træning. Hvis den ikke sidder rigtigt og med en god afbalanceret belastning kan det resultere i, at dine øvelser bliver udført forkert, hvilket kan forårsage unødige skader.
Den vægt vest du ser på billedet ovenfor hedder K-Force Tactical Trainer . Den er lavet specielt til træning, herunder crossfit, funktionel fitness, samt meget andet. Vesten er med god bevægelsesfrihed og slidstyrke.
En plate carrier er en taktisk vest, der er designet til at bære ballistiske plader. Dens primære formål er beskyttelse af overkroppen mod skud og fragmenter, og den bruges typisk af militær, politi og sikkerhedspersonale. Plate carriers har faste rum til plader foran og bagpå og er ofte udstyret med MOLLE-system, så man kan montere lommer og andet taktisk udstyr. Konstruktionen er relativt stiv, fordi den er bygget til at holde og stabilisere pladerne korrekt på kroppen.
En vægtvest er derimod et træningsredskab, som bruges til at øge belastningen under fysisk aktivitet. Den fyldes med mindre vægte, fx sand eller metal, som fordeles jævnt rundt om kroppen. Formålet er ikke beskyttelse, men at gøre træning som løb, styrketræning og funktionelle øvelser mere krævende. Vægtveste er typisk mere fleksible og komfortable, så de kan bruges i længere tid under bevægelse.
Derudover findes der hybridløsninger, som kombinerer elementer fra begge verdener. Disse veste er lavet til træning som en vægtvest, men har et design og en opbygning, der minder om en plate carrier. De bruger ofte flade træningsplader, har front- og baglommer samt MOLLE-paneler, men uden ballistisk beskyttelse. En hybridvest giver derfor mulighed for realistisk vægtplacering og et taktisk udtryk, samtidig med at den er målrettet fysisk træning frem for beskyttelse.
Sammenlignet med hinanden adskiller de tre typer sig primært på formål og funktion. Plate carrieren er udviklet til beskyttelse og taktisk brug, vægtvesten er udviklet udelukkende til træning med fokus på komfort, og hybridvesten placerer sig midt imellem: et træningsprodukt med taktisk opbygning. Valget afhænger derfor af, om behovet er beskyttelse, træning – eller træning med et taktisk præg.
Træning med en plate carrier, eller tactical trainer er ikke for begyndere. Start evt. med at lave øvelserne med din vest men uden at have plader i. Når du er sikker på, at øvelserne bliver lavet 100% korrekt, kan du begynde stille og roligt at lave lidt med vægt og gradvist øge den træningsmængde, du laver med vesten, indtil du til sidst kan gennemføre en hel træning med den på.
Vesten er optimal til en række øvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt som redskab:
Sørg for plader og justeringen af vesten er lige som det skal være for at undgå skader. Sørg også altid for at lave din træning med stor omtanke.